Stor oplevelse at se en fåreklipper i aktion på Færøerne

70.000 får i et land med 50.000 indbyggere. Fårene støder man på over alt på Færøerne, og det er en stor oplevelse at overvære fåreklipning.

Fårebenene spjætter til alle sider, der bræges fra flokken i baggrunden, men selvom en af de bedste sommeroplevelser på Færøerne, fåreklipningen, kan se voldsom ud, og der kan flyde blod, når fårene skal have klippet ejermærker i ørerne, så er det også en vigtig indsigt i færingernes DNA.

Læs også: 208.000 danskere lukkede øko-køer på græs

 

Fårehold sikrer overlevelse

Grinde- og fårekød er noget af det, der betyder mest for færingernes husholdning. Øernes klipperige jord har alle dage gjort det svært at drive traditionelt landbrug på Færøerne, og fårehold har aldrig været en guldgrube, men til alle tider en måde at sikre overlevelse, særligt i løbet af den lange vinter.

Selve klipningen

Det lysuldede fårs ben bliver bundet sammen, alene for at det ikke skader sig selv. Hovedet sættes fast mellem to jernstænger, for at undgå, at det kommer til skade under klipningen og de erfarne metalsakse findes frem til klipning.

Den unge fårebonde kæler for et får, og fortæller, at det indtil for ganske nylig var familiens kælefår, som hans to børn fik lov at lege med og opflaske, men nu er det kommet på fjeldet, og nu er det tæt på at være lige så vildt, som et får skal være på fjeldet.

Læs også: 240 kærlige køer på Svanholm Gods

Øremærket får

Stor import af fårekød

Det paradoksale på Færøerne er, at man ikke kan købe færøsk lammekød i butikkerne, for manglende slagterier gør det ulovligt at sælge kødet i butikker. Det betyder, at når der slagtes til oktober, så bliver alt kødet solgt gennem et sindrigt system, hvor venner og faste kunder køber op. Man anslår, at hver færing spiser to får årligt, så der er slet ikke nok får på øerne. til at dække behovet. Det gør, at der er en stor import af lammekød fra New Zealand, Falklandsøerne og ikke mindst Island.

Appel om omsorg

Den lanolinholdige fåreuld ryger af i store flager, på undersiden kan man se utøj som sorte prikker og det før så tykpakkede dyr forvandles til én stor appel om omsorg. Det går ikke ubemærket hen, hverken i ord eller handling.

De to fåreklippere, far og søn, sprøjter en blå væske mod lus, ned langs fårets rygrad. Med en grimasse, som var det i hans egen mund, sprøjtes en omgang vitamin ned i halsen på fåret, før det sættes fri og kan løbe brægende tilbage til sine venner, – men først efter et klap på ryggen. Spørger man, så får man nemt en lang historie om fårets opvækst, og her venter man gerne flere måneder og betaler over 6.000 kroner for at få udstoppet et særligt flot vædderhoved.

Fåreklipper giver fåret medicin

Færøernes guld

Et gammelt færøsk mundheld siger, at fåreuld er Færøernes guld. Økonomisk er der dog ikke meget guld over ulden, som ligger ved siden af træbåsen og dufter svagt af varmt får. I dag kan det ikke betale sig at sælge ulden, der skal sendes til Torshavn, for at finde købere. I stedet bliver det samlet og brændt,

Fårets kulturelle betydning betyder dog, at færingerne holder fast ved de firbenene yndlinge. Det er med en blanding af maskulin fremvisning og traditionel formåen, at selv de mest uvejsomme fjeldtoppe har lange blå reb hængene mod vandet, hvor unge mænd kan vise, at de tør og kan løfte og klatre deres største væddere på græs.

Læs også: Sam sørger for alle færger på Færøerne

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk