En helt særlig oplevelse på Færøske Kolsoy

Færøerne er et eldorado for naturelskere, og en tur til øen kolsoy er i særklasse

Bygden Trøllanes på den lille charmerende ø kolsoy, kaldet blokfløjten med sin smalle “krop” og fire tunneler gennem de buttede fjelde, i det nordlige færøerne, er ganske lille.

Bygdens små 20 huse er kun sporadisk beboet af tre tilbageblevne familier, hvor kombinationen af fårehold og guidning af turister gør det muligt at overleve her.

Læs også: På charterrejse med børn

 

Bilfærgen Sam

Man kan snildt have bilen med sig på den lille bilfærge Sam, hvor børn har gode muligheder for at hjælpe den utrolig venlige kaptajn med at styre, og på øen har statuen sælkvinden fået must-see status.

Det er dog slet ikke nødvendigt, for kommer man til øen med børn, er det en langt større oplevelse, at få den lokale 23 årige bondemand til at guide jer op over hans stærkt kuperede jorder.

Her er han nærmest på fornavn på sine over 400 græssende får, og han supplerer med gode historier om livet i den uvejsomme natur, og om alt fra livsfarlig fjeldklatring for at hente fugleæg til en levende beskrivelse af hvordan børnene ser en legeplads, hvor vi ser småfarlige bakker.

Øen Kolsoy på Færøerne

Et par skraldeposer på kroppen, en lille vending i det våde græs og så ellers afsted på kropskælk, og når fødderne så har bragt os helt op til det lille hyggelige fyrtårn krydres oplevelsen med et fabelagtigt vue over de kulsorte fjelde og deres rige fugleliv.

Hele sommeren igennem kan bonden hyres til den intime og meget informative tur.

Det kan lettest bestilles gennem tur-operatøren Greengate.fo

Læs også: Lav din egen giftfri modellervoks

Skøn rutchetur på Kolsoy

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk