Har naboens kat en forkærlighed for at lette sig på netop din matrikel?

Så få her en række simple, men effektive metoder, der sikrer, at din have aldrig igen ender som kvarterets kattebakke.

“Nu er den der igen!”

Gennem vinduet ser du, at naboens kat har kurs mod det stykke jord i køkkenhaven, hvor du netop har sat jordbærplanter. Den løse jord udgør et indbydende sted for dyret at efterlade og tildække sin afføring.

Selv hvis du når at forhindre katten i dens ærinde i denne ombæring, er der stor sandsynlighed for, at den vender tilbage og fuldfører sin mission på et senere tidspunkt. Ligesom den flittigt brugte højbedet eller sandkassen, indtil du fik sat det net over, som hele familien nu prøver at huske hinanden på at montere, hver gang sandkassen ikke er i brug. Og føj, hvor det lugter, når solen står på i bedet lige ved terrassehjørnet, hvor katten – eller en af dens artsfæller fra kvarteret – også har fundet et velegnet sted af komme af med stort og småt.

Læs også: Vores skelpæl er forsvundet – hvad gør vi?

Afføring med sundhedsrisiko

Katte kan være noget af det sjoveste og mest fantastiske, når man selv ejer dem – eller kigger på dem i diverse YouTube-videoer. Men når man er haveejende nabo til en eller flere af slagsen, kan charmen være til at overse.

Ikke alene er kattelort ulækkert og kan stinke fælt, det indebærer også en sundhedsrisiko, for udekatte er ofte bærere af en parasit, der giver haresyge, også kendt som toxoplasmose. Katte udskiller parasittens æg via afføring, og derfor risikerer du at få sygdommen, hvis du indtager fødevarer som fx bær – og for små børns vedkommende sand fra sandkassen – der er forurenet af kattes afføring. Æggene kan overleve i afføringen og være smitsomme i månedsvis.

Haresyge kan give en betændelsesreaktion, som kroppen almindeligvis bekæmper uden problemer, mens den kan være direkte livstruende eller medføre hjerneskade og blindhed hos fostre, hvis mødre smittes under graviditeten. Katte – og andre dyr af kattefamilien – er helt afgørende for udbredelsen af sygdommen. I de områder af verden, hvor der ikke lever dyr af kattefamilien, findes der ingen toxoplasmose.

Læs også: Pas på med brok, når naboen støjer

Snak med katteejeren

Om det er rimeligt eller ej, at naboens kat får lov at gå løs i parcelhuskvarterer, er en diskussion, der hurtigt kan sætte sindene i kog. Fakta er under alle omstændigheder, at mange husejere får besøg af uvelkomne katte.

Hvis du ved, hvem der ejer katten, er det oplagt at lægge ud med en stille og rolig snak med vedkommende. Måske er han eller hun ikke bevidst om, hvor meget katten generer dig og vil være villig til at begrænse dyrets uderum ved at sætte hegn op om egen have, indrette en løbegård til katten eller holde den inde. Så er problemet løst en gang for alle.

Ofte kan det dog være svært at finde ud af, hvor katten hører til, og du risikerer også, at katteejeren har svært ved at se problemet. Eller at der er flere katte på spil, hvis ejere ikke alle er lige fremkommelige. Så må der andre metoder til.

Læs også: Her er den hyppigste årsag til danskernes nabokonflikter

Skræm naboens kat væk

Udgangspunktet er naturligvis ikke at gøre noget, der er farligt for eller gør ondt på den eller de besøgende katte – de følger jo bare deres instinkt. Men det kan sagtens lade sig gøre at skræmme dem væk uden at gøre skade på dem.

Et godt middel er vand. Katte bryder sig ikke om vand – og slet ikke om at blive beskudt med vandpistoler eller vandforstøvere. Så hvis du kan komme på skudhold eller give katten en overrisling med vandslangen, kan du håbe på, at oplevelsen er så ubehagelig, at dyret fremover holder sig væk.

Du kan også satse på at give katten ulyst til at besøge din have igen ved at snige dig ind på den og udsætte den for pludselig og kraftig støj. Det kan fx være ved at slå to grydelåg mod hinanden eller hamre hårdt på en gryde.

Læs også: Her er den hyppigste årsag til danskernes nabokonflikter

Naboens kat

Få katten til at væmmes

En anden måde at få katte til at vælge andre græsgange på er at garnere dit bed med peber, kaffegrums eller hvidløg – alle ting, de omstrejfende pelsdyr typisk ikke bryder sig om at lugte til.

Katte kan heller ikke udstå lugten af citrus, så citrusfrugter eller -spray er også et forsøg værd.

Der er mange andre typer spray på markedet, også økologiske, der hævder at kunne klare problemet, men oplevelsen af effekten er ofte blandet.

Kakao-flis, altså skaller fra kakaobønner, er gode for jorden, tilfører næringsstoffer og holder på fugten – og katte kan ikke lide dem. Endelig kan du sikkert også få katten til at trække sig ved at hælde hjortetaksolie om havebedet, men lugten generer normalt også mennesker.

Et hønsenet er katte ikke meget for at bevæge sig ud på, så det kan være effektfuldt at lægge det ud over bar jord – eller prøv med afklippede brombærgrene. Almindelig rude og lavendel har også gå-væk-kat effekt, hvis du planter dem i de bed, du vil have for dig selv.

Eller du kan vælge en sidste og nok mest kompromissøgende strategi, der ikke får katten til at forsvinde, men dog får den til at trække væk fra de bede, du mindst ønsker, den invaderer: Lok den til et afsides sted i haven med kattegræs eller katteurt, som katte almindeligvis ikke kan stå for.

Læs også: Skal jeg erstatte naboens buske og træer?

Er du katteejeren?

Det er katteejerens ansvar at tage hånd om sin kat, så den ikke strejfer ind til naboerne og lægger sine visitkort.

Det første og vigtigste, du som katteejer kan gøre, er at få katten neutraliseret. Det vil begrænse dens trang til at strejfe.

Hvis du vil undgå at hegne din have ind, bør du vurdere, hvordan du gør den attraktiv for katten. Du kan gøre den mere interessant med træstubbe at kravle og kratte på, og sørge for, at der er et frisk opgravet bed, som er oplagt for den at sætte sig i.

Katten kan have et territorium, som omfatter naboens have, og det kan være svært at gøre noget ved. Aftal med naboen, at de skal sige til, hvis der opstår problemer – og vær imødekommende, tilbyd fx at købe et låg til deres sandkasse.

Du kan også overveje en løbegård, som ifølge katteeksperter kan være tilstrækkeligt udeliv for katten, hvis der er højt til loftet og noget at klatre i. Og katte behøver ikke at være ude – de har det fint inde, hvis de er vant til det, bliver stimuleret, så de ikke keder sig, og har mulighed for at klatre indendørs.

Læs også: Naboens kat i vores havesofa

Tekst  Birgitte Aabo

Foto  Getty mages, Pexel Photo