Problemer med komprimeret jord fra fræsere og andre havemaskiner

Komprimeret jord – traktose eller pløjesål

Det er noget mange nybyggere kan nikke genkendende til. Bare et enkelt spadestik ned i jorden, så møder man en hårdt og komprimeret jordlag, som kan være meget svært at grave igennem.

Men hvorfor er den øverste jord løs og let, og dernæst kommer et hårdt jordlag, som man næsten ikke kan grave igennem?

Læs også: Kan du bruge kompost fra genbrugspladsen i køkkenhaven?

 

Jordarbejde efter nybyggeri

Efter nybyggeri, skal man have bearbejdet jorden, fx ved udlægning af muldjord, og efterfølgende planering af jorden, og det kan man ikke undgå har konsekvenser for jordens beskaffenhed i større eller mindre grad.

Mange af de maskiner man anvender til jordarbejde er tons tunge maskiner, som er udviklet for at kunne bearbejde jorden så hurtig og effektiv så muligt. Men de gør sjældent noget godt for jordbunden.

Traktor

Brug af traktorer ved nybyggeri, ender som regel i komprimeret jord der bør løsnes inden der plantes i den

Fræseren skader måske mere end den gavner

Et godt eksempel er en fræser, som bearbejder jorden, ved at køre igennem det øverste jordlag med høje omdrejninger, så den smuldre jorden, til den er løs og let at arbejde med. Men den ”ødelægger” faktisk også jorden.

Jordens struktur, smuldres så det egentlig bliver som en sandkasse, og en jord så løs som en sandkasse, holder ikke så godt på næringsstoffer og vand.

Fræseren er desuden også med til at ødelægge microlivet i jorden, heriblandt ormene som egentlig er vores venner under jordoverfladen.

Læs også: Radon kan give ekstra opgaver til danske håndværkere

Pløjesål

Ved fræsning af en hårdt komprimeret jord, skabes der en pløjesål/lagdeling i jorden, og resultatet heraf, er som nævnt i det tidligere eksempel en løs jord i en spadestiks dybde.

Jorden er altså stadig hård under fræserens arbejdsdybde, som typisk vil være 15-20cm. Ikke desto mindre anvender vi gerne maskinerne. De klarer jo jordarbejdet hurtigere, og mere ensartet, end vi selv manuelt, kan gøre det.

Om man bearbejder jorden manuelt, med småmaskiner eller store entreprenør maskiner, så er der én forholdsregel som man bør huske – ingen jord-arbejde når vækstlaget er vådt!

Det vil kun komprimere jorden yderligere, og det er stort set uanset hvilken jordarbejde man udfører.

En enkelt måde at kontrollere jordens fugtighed på, er at tage en håndfuld jord op, og klemme den hårdt sammen i hænderne. Hvis der løber vand ud mellem fingrene, så er jorden for våd til at bearbejde.

Og det er uanset om det er med arbejde spade, håndfræser eller grubbetand, der skal arbejdes.

Læs også: Værd at vide om naboens træer

Traktose

Ved nybyggeri, eller ombygning af et hus, så kræves der oftest større maskiner. Det kan være rendegravere, gummiged, traktorer, lift osv.

Tunge traktorer og gravemaskiner, trykker og komprimerer jorden, meget dybt ned. Og de kan skade jorden yderligere, når de kører på en våd jord, og vrider rundt

Derfor kan det anbefales at man på jord, der skal anvendes til have-anlæg (beplantning), har følgende nøgletal i baghovedet:

  • Ingen maskiner over 6 tons totalvægt.
  • Den enkelte maskines tryk på jordoverfladen, bør ikke overstige 1 kg./cm3 (100 kpa).

Det vil være med til at formindske skaderne på jorden, og selvom det alligevel kan lave småskader, så er det lettere- og på sigt hurtigere at ”reparere” på det.

Læs også: 9 fede og gratis apps om naturen

Lagdeling

Har man en lagdeling i jorden, er det meget svært at få større planter, træer og en græsplæne til at trives.

En lagdeling kan som tidligere nævnt, opstå ved at bearbejde en komprimeret jord kun i overfladen, men det kan også være hvis man udlægger en porøs muldjord, ovenpå en hård lerjord.

Resultatet ved at få en løs jord i de øverste 15-20cm. og herunder have en meget komprimeret råjord, vil ofte være at alle planternes rødder forbliver i overfladen.

For mange planter, vil op til 70-80% af rodaktiviteten, stoppe ved lagdelingen, for planterødder penetrerer sjælden en lagdeling.

Det betyder, at i tørre perioder, vil der være ekstra tørt for planterne, fordi de ikke kan trænge dybere ned, og trække vand– og næringsreserver op, fra dybere jordlag.

I våde perioder, stoppes vand-gennemtrængnings hastigheden ved en lagdeling, hvor jorden er komprimeret hårdt sammen.

I sådanne tilfælde vil rødderne stå og drukne i vand, fordi de mangler ilt.

Læs også: Jord er ikke bare jord

Løsningsmuligheder

Har man observeret at man har et komprimeret vækstlag, skal den naturligvis løsnes, og det vil ofte skulle udføres med en grubbetand. E godt resultat kan man opnå ved en såkaldt ”stjernegrubning” med en minigraver, der grubber i en ring omkring sig.

Ved en lagdeling i jorden, vil grubningen også give muligheden for at bryde laget mellem de to jordtyper, og dermed får man muligheden for at fylde nyt vækstmateriale ned gennem begge jordlag.

Endelig findes der en jordtryklufter, som løsner jorden med trykluft, og det vil, modsat en maskine grubning, ikke kræve omlægning af en græsplæne, beplantning eller lign.

Rådet må være, at hvis man vil have succes med sine planter, skal man undgå lagdeling og komprimeret jord.

Læs også: 10 gode råd til haven i august

Denne artikel er skrevet af Dan Nygaard, oplevelseshaver.dk

Tekst  Dan Nygaard, oplevelseshaver.dk