Jo tak, vi kender dem og har indtil nu elsket at hade dem – bambusmøblerne, der minder os om Farmors støvede udestue

– eller fra sommerhuset der lugtede indelukket og fugtigt når vi ankom.

Stille og roligt har de sneget sig ind i vores boligindretning igen de seneste år og hvis vi skal tro på møbelforhandlerne, går det for alvor amok i det kommende forår.

Bambusmøblerne hænger jo rigtig godt sammen med de tendenser vi også ser i boligindretningen i disse år. Vi skal bruge naturlige materialer og farver og selv store planter som f.eks. stuebirken er tilbage i hjørnet af stuen.

Vi har udvalgt et par gode bud på lækre bambusmøbler, hvis du også er blevet inspireret af den ”nye” tendens.

Sofaen foroven er fra North by North og koster 2.795 kr., med matchende puf til 895 kr. – læg også lige mærke til den flotte gulvkrukke til venstre, der kan erhverves til den nette pris af 1.495 kr. Eller vasen til 499 kr.

Se mere på www.northbynorth.dk

Læs også: Stilrene brusedøre gør det nemmere at skabe et helt nyt badeværelse

 

Rullegardin i bambus

I 70’erne var bambusrullegardinet ungdomsoprørets foretrukne gardin, og i dag giver naturmaterialet varme til vores nordiske boliger.

Og lidt eksotisk har man jo altid lov at være, for det smukke diffuse stribede lys, bambusgardinet lader sive ind, kan sagtens give den kølige danske bolig et strejf af Indokina eller Japan fra svundne tider.

Danske Color & Co har pustet nyt liv i bambusrullegardinet, og giver os fornyede muligheder for at pimpe hjemmet med spinkle, tykke eller blandede lameller og et udvalg af delikate naturfarver plus sort og hvid.

Rullegardiner i bambus

Se alle mulighederne på www.colorco.dk

Læs også: Tryl det lille køkken stort

Hov.. har vi ikke set den før?

Ilva er også klar med deres sortiment i bambus og vi er faldet over denne skammel til 299 kr., – en gammelkendt klassiker i ny og fin udformning.

Bambusskammel

 

Eller hvad med loungebordet her til 1.799 kr? – det er nærmest taget direkte fra kolonihaven og vækker hyggelige minder om gode tider, der heldigvis nu kan genskabes.

 

Loungebord

Se resten af sortimentet på www.ilva.dk

Læs også: Er dine havemøbler klar til sommeren?

Tekst  Gitte Højbjerg, Samira Kudsk, Ilva, North by North, Color & Co

Foto  Diverse forhandlere