Ny planlov letter livet for pensionister i sommerhuse

Ny planlov letter livet for pensionister i sommerhuse og boligejere i landsbyer og ved kysten

Ændringer i Planloven giver pensionister ret til hurtigt at bruge sommerhuset til helårsbeboelse, og nye muligheder for boligejere i landsbyer. Læs, hvilken betydning den nye planlov får.

Der er både gode og mindre gode nyheder til de danske boligejere med den nye planlov, som regeringen indgik en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om i juni 2016.

Lovforslaget om den nye planlov forventes fremsat i oktober 2016 og træder formentlig i kraft i januar 2017.

Læs også: Se, hvor mange penge 10 minutter i S-toget kan spare dig

Færre restriktioner for boliger i strandbeskyttelseslinjen

Tidligere har Planloven været meget restriktiv over for boligejere, der boede i strandbeskyttelseslinjen. De har hverken måttet etablere højbede, plante frugttræer eller sætte gyngestativer op.

Det bliver ændret nu, så boligejerne i højere grad selv kan bestemme på deres egen matrikel, selvom de bor i strandbeskyttelseslinjen.

– Folk forstod ikke disse regler, så det er fint, at man nu ændrer det, siger direktør i den selvejende fond, Dansk Byplanlaboratorium, Ellen Højgaard Jensen til Bolius.
Samtidig får kommunerne dog mulighed for at udpege beskyttelsesområder og bevare kystnærhedszonen.

LÆS OGSÅ: Byg nyt sommerhus

Planlov: Pensionister kan flytte i sommerhus efter ét år

Den ændrede planlov får også betydning for danskere, der ønsker at flytte hurtigere i sommerhus, når de bliver pensioneret.

Hidtil har der skullet 8 års ejerskab af sommerhuset til, inden de kunne få tilladelse til helårsbeboelse, men fremover behøver de kun at eje sommerhuset 1 år for at kunne flytte permanent i deres sommerhus.

LÆS OGSÅ: Helårsbeboelse i sommerhuse

Ejendomsmæglerkæden EDC vurderer, at den nye planlov vil sætte mere gang i sommerhussalget og måske også salget af ejerboliger i byerne i takt med, at flere pensionister flytter i sommerhus.

Mere fleksibilitet i vejkantsbyer

Den nye planlov får også betydning for de boligejere, der bor i eller ønsker at flytte til de såkaldte vejkantsbyer.

Hidtil har boligejerne i vejkantsbyerne været tvunget til at bo lige ud til den gennemfartsvej, der skærer igennem byen, uden mulighed for at lægge huset langt tilbage på grunden eller i udkanten af landsbyen, fordi det dermed kom for tæt på landzonen.

Men nu får hver kommune lov til at udpege 2 såkaldte “omdannelseslandsbyer” hvert fjerde år, hvor de kan åbne op for, at boligejerne i byerne kan flytte mere fri rundt i byen og tættere på naturen.

LÆS OGSÅ: Love og regler for huse på landet

Kommuner får tilladelse til 2 omdannelseslandsbyer

Chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, Eske Groes, nævner som eksempel, at der på vejen mellem Hjørring og Løkken ligger en række småbyer og et vandløb langs med vejen.

– Hidtil har husene ved vejen blokeret for udsynet til vandløbet, fordi de lå ud til vejen i stedet for ud til vandløbet. Men det kan man ændre nu, så vandløbet bliver synligt, og strækningen bliver pænere og mere natuskøn og rarere at bo langt med til gavn for både beboere og besøgende, siger Eske Groes.

Han vurderer, at kommunernes mulighed for at arbejde med 2 omdannelsesbyer hvert fjerde år er tilstrækkeligt.

SE TEMA: Yderområder

Ny planlov kan give flere nabostridigheder i det åbne land

Imidlertid kan den nye planlov også betyde, at de boligejere, der bor i det åbne land, kan opleve øgede gener fra landmændene, vurderer Dansk Byplanlaboratorium.

– Vi er lidt bekymret for det åbne land, hvor landmændene nu får bedre mulighed for at udvide til egen produktion, men også til fx at bygge ferieboliger. Det kan føre til nabokonflikter med eksisterende boligejere, fordi boligejerne kommer tættere på industrivirksomhed og anden bebyggelse, mener Ellen Højgaard Jensen.

Læs også: Boligejere over 60 år bliver fanget i gældsfælde

Ingen beskyttelse af det åbne land

Øget frihed til landmændene kommer sig af et politisk ønske om at give bedre mulighed for vækst, men Ellen Højgaard Jensen vurderer, at man med tiltaget risikerer at skyde sig selv i foden.

– Folk flytter på landet for at være i fred, og dette tiltag kan jo netop betyde, at folk får mindre lyst til at flytte på landet eller flytter derfra. Kommunerne kan ikke længere beskytte herlighedsværdierne i det åbne land, og det kan skæmme det åbne land. Fx kan det bliver sværere for kommunerne at placere vindmøllerne, så de ikke skæmmer, fordi landbruget breder sig, vurderer Ellen Højgaard Jensen.

Eske Groes fra Kommunernes Landsforening ønsker ikke at kommentere denne del af den nye aftale, men nøjes med at konstatere, at ”det ikke er en blomst, der er vokset i KL’s have”.

LÆS OGSÅ: Værd at vide, før du køber hus på landet

HENVISNINGER:

Læs flere detaljer om indholdet i planloven på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside

Tekst  Af: journalist Thomas Lemke, Bolius

Foto  Bolius arkivfoto