Guide til succes med at bygge en 1. sal på dit hus

Undgå de værste faldgruber, hvis du kaster dig ud i at bygge en 1. sal på dit etplans hus – får de 10 gode råd her

 

  1. Find en arkitekt/byggerådgiver

Det er en kompleks opgave at bygge en 1. sal på en eksisterende bolig. En arkitekt/byggerådgiver står for processen, kontakten til entreprenøren og tager det overordnede ansvar for byggeriet.

Læs også: Smukt drikkeglas fra Kähler med historiske riller

 

  1. Afdæk behov

Tal familiens behov grundigt igennem. Få eventuelt hjælp af en arkitekt, der kan spørge til jeres behov og planlægge den nye etage, så den både passer til jeres ønsker og lever op til lovgivning og byggeteknik. Se for eksempel danskeboligarkitekter.dk

  1. Undersøg reglerne

Tjek kommunal- og lokalplaner med Teknisk Forvaltning i din kommune og undersøg din bolig for privatretlige servitutter på Tinglysning.dk

Nyopført 1. sal

  1. Opfyld Bygningsreglementet

Bygningsreglementet stiller krav til redningsåbninger, materialer, bebyggelsesprocent, indretning, loftshøjde, afstand til skel, energiforbrug med meget mere. Søg professionel bistand fra en bygningskonstruktør eller arkitekt.

  1. Søg byggetilladelse

Du skal ansøge Teknisk Forvaltning i den kommune, du bor i. Ansøgningen skal almindeligvis indeholde en skitsetegning og en beskrivelse af projektet. Senere suppleres med grundig dokumentation. Se vejledningen på bygogmiljoe.dk.

Læs også: VoresVilla på designmesse i Herning

  1. Indhent tilbud

Vælg materialer og få lavet et udbudsprojekt, som håndværkere og entreprenører kan udarbejde tilbud på baggrund af – vælg samarbejdspartnere ud fra tilbudene.

Flot lysindfald på 1. sal

  1. Få byggeriet opført

Regn med en byggeperiode på fire til seks måneder. Det er oftest en god idé at flytte ud af boligen, mens byggeriet er i gang.

  1. Overtag byggeriet

Når byggeriet er færdigt, skal det gennemgås grundigt for fejl og mangler, der er din sikkerhed for kvaliteten.

  1. Færdigmeld til kommunen

Inden du kan flytte ind, skal byggeriet færdigmeldes til kommunen, der skal give tilladelse til, at du må tage boligen i brug.

  1. Flyt ind og indret

Du har sandsynligvis brugt omkring to år og omkring to millioner kroner. Til gengæld står du nu med nøglen til din drømmebolig, så frem med champagnen!

Ved større tilbygninger er der ofte aftalt en gennemgang af bygningen efter et år, hvor eventuelle fejl og mangler fra boligen blev taget i brug senest skal være udbedret.

Læs også: Designklassikere

Færdig ekstra etage på 1.planshus

Tekst  Karin Wain

Foto  Jesper Ray