Inspiration til lille makeover eller stor ombygning af terrassen

Sommeren er ankommet og vi er godt i gang men en ny og pragtfuld sæson i haven og på terrassen

Her får du inspiration og nyttige tips til både den lille makeover og den store ombygning af terrassen.

Læs også: Familiehus i Skanderborg i X-form

Dagligstuen rykker udenfor

Den integrerede terrasse i dette passivhuset er prioriteret lige så højt som de indendørs rum. Overdækningen skaber læ og forhindre dugnedfald på kølige aftener, hvilket betyder at terrassen kan bruges stort set hele året. Terrassegulvet er udført i slidstærkt, hårdttræ, mens væggen er beklædt med smukke skifer-fliser.

Hornbæk

Se mere fra terrassen her

Trærammer med flere funktioner

Sommerhusets uderum skyder sig ud i haven via de arkitektoniske trærammer i cedertræ, som indeholder integrerede plantekummer og siddepladser. Rammerne bruges desuden til solsejl over spisepladsen og ophæng af hængekøjer.

Rørvig

Se alle billeder fra huset her

Læs også: En funktionel reol til værkstedet: Dunk-reolen

Hævet terrasse med indbygget skyggetræ

Bungalowens gamle jordterrasse var faldet sammen og blev i forbindelse med en større renovering erstattet af en moderne træterrasse i ipé-træ med plantekumme til skyggetræet. Små træer med moderat vækst som fx Japansk Ahorn og Hjortetaktræ er blandt de træsorter, der egner sig bedst som skyggetræer omkring terrassen. Terrassen her er tegnet af arkitekt Thomas Hjort fra M4 Arkitekter.

Eggersvej

Flot detalje

Se flere billeder her

Terrasse-makeover

En effektfuld skifervæg, en sortmalet bræddebeklædning og lækre loungemøbler har forvandlet et trist hjørne i 1960’er parcelhuset til et hyggeligt uderum, der inviterer til ophold året rundt. Forvandlingen er udført af stylist Camilla Da Costa Carlsen, der bruger nogle af de samme indretningstricks, som hun også bruger indendørs bl.a. grønne planter og et stort tæppe, der samler møbleringen.

Terrassen

Se flere billeder her

Læs også: Flot facade med balkon

Bevar de smukke pigsten

Pigstensbelægninger er charmerende og autentiske men ganske upraktiske, når det kommer til placering af havemøbler. Arkitekt Uffe Topsøe-Jensen fra tegnestuen Monomal har dog fundet en simpel løsning på problemet, der betyder at den smukke belægning kan bevares. På gårdspladsen ved hans eget hus har han etableret et afgrænset terrasseområde med betonfliser, hvor havemøblerne kan stå stabilt.

Se flere billeder her

Diskret skyggegiver i træ

Det kræver en god portion arkitektonisk forståelse at bygge terrasseløsninger til huse, der er fredede, bevaringsværdige eller underlagt andre former for restriktioner. I dette Thorkild Henningsen-rækkehus fra 1928 er det lykkedes arkitekt Anders Barslund at overholde områdets skrappe facaderestriktioner med en enkle overdækning i massive trælameller. Overdækningen filtrerer lyset og giver delvis skygge på den lille sydvendte terrasse.

Frederiksberg

Se flere billeder her

Læs også: Totalrenovering fra dødsbo til drømmebolig

Skab variationer i terrasseforløbet

En overdimensioneret træterrasse kan ødelægge det fine samspil mellem hus og have. Hvis du har flere udgange til haven og derfor ønsker en terrasse, der løber langs hele facaden, kan du gøre som familien i dette hus: Variér bredden på din terrasse. Dermed undgår du at terrassen bliver for dominerende og du skaber samtidig et spændende og varieret terrasseforløb.

Er du så heldig at have et træ på din kommende terrasse, så lad det stå og byg terrassen udenom. Træer er naturlige skyggegivere og lyset filtreres smukkere igennem et flimrende bladløv end en bomuldsparasol. Med en indbygget spot i terrassegulvet kan du belyse træet nedefra og dermed skabe stemningsfuld aftenbelysning på terrassen.

Silkeborg

Se flere billeder her

Terrassen samlede huset

Et kedeligt typehus trængte til en grundig opdatering. Arkitekt Allan Lorenzen blev tilkaldt og forslog en løsning, der gjorde terrassen til omdrejningspunkt for en ny tilbygning og en større ombygning af det oprindelige hus. I dag har familien fået en glasoverdækket terrasse med åben pejs og udekøkken.

Vejle

Se flere billeder her

Villa V

Villa V er tegnet af Lars Bo Poulsen og formgivet efter den specielle V-formede byggegrund. Haveanlægget

omkring huset er mindst lige så enestående, som huset selv, og har bl.a. en kileformet terrasse i træ og

granit. I et hjørne af terrassen bliver granitkanten til et skulpturelt siddemøbel. Møblet suger varme i løbet

af dagen, og kan holde sig lunt til langt ud på aftenen. Terrassen er tegnet af Tor Haddeland fra

Haddeland Design.

Villa V

Læs også: Imprægnering af fliser på terrassen

3 tips til den perfekte terrasse

Gennemtænk placeringen

Du får størst glæde af terrassen, hvis den placeres et sted med læ, og hvor der som minimum er sol et par timer omkring spisetid. En placering tæt på huset giver den bedste sammenhæng mellem inde og ude. Er huset nyt, så vent med at anlægge terrassen til du har boet i huset i mindst en sommer og kender solens gang i haven.

Tag hensyn til husets arkitektur

Den enkleste måde at skabe harmoni mellem hus og terrasse er at lade detaljer, farver og materialer fra huset gå igen i terrassens design. Store terrasser kan virke meget dominerende – særligt hvis huset har en lille facade eller et spinkelt udtryk.

Overvej en solafskærmning

Spisning i bagende sol kan ødelægge appetitten for de fleste. Derfor bør du overveje, hvordan du skaber skygge på terrassen. Den simpleste løsning er en parasol eller en markise monteret på huset. Men der findes andre og mere spændende skyggegivere fx en åben trækonstruktion med eller uden klatreplanter til at filtrere sollyset.

Kilde: Danske BoligArkitekter

Værd at vide om træterrasser

Fordele

  • Træterrasser har en blød og naturlig overflade, som det er rart at færdes på – også med bare tæer. Har du trægulve inden døre, vil en træterrasse føles som en herlig forlængelse af stuen.
  • Det er nemmere at bygge en hævet terrasse, der er i niveau med stuen, når terrassen konstrueres i træ fremfor sten.
  • Træ er et nemt materiale at arbejde i, og det giver uanede muligheder for kreative detaljer fx trapper med indbyggede siddepladser, blomsterkummer og plantehuller til træer. 

Vær opmærksom på

  • Terrasser af træ kræver en del vedligeholdelse, og vil du bevare den smukke glød i træet, skal du påregne et vedligeholdelsesinterval på minimum 2 år.
  • En træterrasse kan blive meget glat i regnvejr. Profilerede terrassebrædder giver dog en større skridsikkerhed, men profileringen gør dem sværere at vedligeholde.
  • Træterrasser har – selv med en korrekt vedligeholdelse – en kortere levetid end stenterrasser.

Kilde: Bolius

Læs også: Ideer til behandling af regnvand

Fakta om Danske BoligArkitekter

Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter, som er en sammenslutning af 80 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring med byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger og er dækket af en særlig ansvarsforsikring, der også dækker selvom arkitekten lukker sin virksomhed.

Se flere projekter på danskeboligarkitekter.dk.

Danske Boligarkitekter logo

Tekst  Pernille Hjorth

Foto  Danske BoligArkitekter