Her er Ismageriets opskrift på rabarbersorbet

Du kan selv eksperimentere med forskellige slags frugt.

Hvis de i forvejen er søde fra naturens side, skal du måske bruge lidt mindre sukker, ligesom du til frugt med et stort væskeindhold kan skære lidt ned på vandet. Citronsaft klæder mange sorbeter, men smag dig frem.

Læs også: Sommeraktuelt grej til huset og haven

 

Det skal du bruge

  • 500 g rabarber skåret i ca. 1 cm stykker (frosne kan også bruges)
  • 270 g sukker
  • 300 g vand
  • 7 g geleringspulver uden konserveringsmiddel (fx melatin eller pektin)
  • 50 g glukose (druesukker)
  • saften af 3 citroner

Sådan gør du

  1. Drys 100 gram sukker over rabarberne, og lad dem stå natten over eller et par døgn. Blend så vand, citronsaft og rabarber grundigt, og sigt massen. Vrid trevlerne med hænderne, så al saften kommer med.
  2. Bland resten af sukkeret med geleringsmidlet. Varm 2 deciliter af rabarbersaften op i en gryde, og tilsæt druesukkeret og sukker-geleringsblandingen, mens du rører rundt konstant. Varm det op til kogepunktet, og rør videre et par minutter.
  3. Køl massen ned i køleskabet i mindst et par timer.
  4. Giv massen, som nu er blevet til gelé, en tur i blenderen, indtil den er blevet flydende igen. Derefter kan du køre den til is på ismaskinen. Har du ikke en ismaskine, blender du den flydende og sætter den derefter i en skål i fryseren, som du rører op to-tre gange i timen, indtil den er frosset. Regn med mindst fem timer.

Laver du sherbet med marengsmasse, kan du blande marengsmassen i efter et par timer, når isen så småt er begyndt at fryse til, men ikke er blevet hård endnu.

Læs også: Rabarber Mojito

Tekst  Susanne Sayers, Ismageriet

Foto  Susanne Sayers