Foråret er den perfekte årstid til at gå på udkig efter de små, krybende slanger.

Læs også: På charterrejse med børn

Her bøjer de tudsegamle fyr- retræer sig krampagtigt over den mosede skovbund. Vin- den hvisler i spæde blade, og solens stråler glider legende over de rif- lede barkstykker, der vrider sig løs fra vindforkrøblede træstammer. Få me- ter fra vores forsigtige skridt gennem skovbunden kan vi høre de cyklende og vandrende – men vi er på slangesafari, så vi maser os vej gennem rivende grene og bløde moshuller. Områdets helt sær- lige varierede beplantning giver bo til et omfattende dyreliv. Krybdyr, insekter og rovdyr. Flere arter af småfugle, der ellers ikke findes i Østdanmark. Sjældne arter som sortspætten har sit hjem her sammen med rådyr, krondyr og harer.

Vi er på en helt særlig mission i sko- ven, for vi vil møde og se et af Danmarks allerfarligste naturlevende dyr, hug- ormen. Det kræver dog en helt særlig gangart, for den 60-70 centimeter lange giftslange er udstyret med noget nær radarevne til at sanse klodsede fødders rystelser, og når den først har registreret dem, så smutter den.

Læs også: Tovbanen i Funchal byder både på smukt landskab og gys

Solsugende dovendyr

Efter at have haft et halvt års lang un- derjordisk dvaleperiode begynder han- hugormene at krybe frem fra vinterhiet, lokket af de første solstråler i marts.

De holder sig endnu nær ved vinter- boet, og også derfor er det i foråret, at det er bedst at gå på hugormesafari.

Hugormen er vekselvarm, så den er afhængig af solens varme for at få energi til at jage, og nu, hvor solens stråler er i deres spæde formåen, er den solsugende, dovenstille og langsommere til at flygte. Derfor er det muligt at komme ret tæt på, hvis man går stille uden at trampe.

Vi vandrer med en storkeagtig gang- art og har blikket stift rettet mod sko- vens bund. Og pludselig er slangen der. Lige foran os. Armybrun med et brunt zigzagmønster på ryggen. Sitrer det ikke lidt i den ene mundvig? Måske tungen snart kommer frem, og mon ikke den blot venter på en chance for at hugge os i stumper og stykker? Dens øjne er helt åbne, så den har os helt sikkert i ‘kikker- ten’ – vi har allerede glemt, at hugormen slet ikke har bevægelige øjenlåg.

Giftslangen rører sig ikke – vi nærmer os, helt tæt på. Det gyser i kroppen, men det er også spændende, for vi har en helt unik mulighed for at få et indblik i, hvor- dan en hugorm ser ud i naturen.

Læs også: Tag børnene med på museum

Kun kigge, ikke røre

Hugorme er rigtig gode at finde i forårs- månederne, og det er helt o.k. at finde og iagttage dem – men så heller ikke mere, for slangen er fredet, så den må hverken slås ihjel, flyttes eller indfanges.

Men helt ærligt, så er det også meget federe at være en af naturens omsorgs- fulde gæster, der kan nyde en fantastisk skabning. Bare husk, at du aldrig må tage en hugorm op i hånden! ■

Tekst  Martin Hoffmann Kønig

Foto  borneferie.dk