12 tips til en billigere ferie med børn

Mange tænker lige nu på næste års ferie. Skal du holde ferie med børn, kan det let blive en dyr fornøjelse

Borneferie.dk guider jer til 12 gode råd til at få en billigere børneferie.

  1. Book ferien når solen skinner

Bestil den næste rejse når solen skinner. Statistik fra hjemmesiden: fnn.no, viser at flere bestiller rejser når det regner udenfor, og da priserne på nettet styres af trafikken, så bliver det dyrere hvis flere bestiller i samme periode

Læs også: At fange hornfisk

 

  1. Bestil selv

Tjek priser på netsider som hotels.com eller Expedia.com – men ring eller mail til hotellet selv, og hør om du selv kan få en bedre aftale ved at handle direkte med hotellet. Hjemmesiden Kiwi.com matcher mange gode flypriser, og de har 24/7 mailhjælp – på engelsk.

  1. Spis frokost

Mange restauranter har gode frokosttilbud, hvor man for eksempel kan spise den samme menu for 15 euro som om aftenen koster 40 euro. Så spis en stor frokost med vin til, og drop aftensmaden ude.

  1. Vælg et billigt land

Lande som Myanmar, Bulgarien, Makedonien, Indien og Albanien har prisniveauer, der ligger langt under Skandinavien.

  1. Byt by

Mange flyselskaber bruger lokkepriser som betyder, at rejsen er billig den ene vej, men væsentligt dyrere den anden. Men du kan lure dem ved for eksempel at flyve hjem fra en anden by. Flyv for eksempel til Dubrovnik og hjem fra Split i Kroatien eller til Krakow og hjem fra Warzawa i Polen.

Læs også: Tørrede grøntsager med stor smag

  1. Bestil i god tid

Jo tidligere jo bedre. Sommerferien bør være bestilt inden den 1.april for at sikre de bedste og billigste billetter.

  1. Prut om prisen

I mange lande er det almindeligt at man betaler for meget for tingene, hvis man ikke “prutter” om prisen. Selv på de store hoteller og i de fine butikker er det tit noget at hente, du får næsten altid et prisafslag eller en lille gave.

  1. Rejs i ydersæsonen

Højsæsonen i Asien og Afrika er i løbet af den europæiske vinter og til dels i sommerferien juli-august. Men både i Asien og i Afrika er der super godt forår og efterår. Bare husk at tjekke regntid. Kenya har regntid fra april til juni, men er dejligt i efteråret. Thailand har regntid fra juni til oktober, men det regner som oftest kun lidt om eftermiddagen.

Læs også: Eventyrlige Fyn

  1. Billig luksus

Det er en myte, at alle luksushoteller er dyre. I mange lande i Asien får man et dobbeltværelse på fire- eller femstjernede hoteller for omkring 500 kr. per nat i ydersæsonen. Søg på TrippAdvisor. Vi fandt for eksempel et dobbeltværelse på lækre Navatara Resort i Phuket, Thailand, for 300 kroner i juli.

  1. Gratis aktiviteter

Alle storbyer har mange gratis tilbud som koncerter, litteraturaftenener og danseaftener. Det bedste er at Google på free og byen du skal til. I New York er disse netsider gode: newyork.going.com og freenye.net

  1. Gratis guider

I mange byer findes der mennesker, der helt gratis bruger tid på at guide i deres hjemby. I New York træffer du dem på www.bigapplegreeter.org, i Polen på www.freewalkingtour.com, i Oslo på www.freetouroslo.com og i andre byer på www.hospitalityclub.org. Det forventes ofte, at du donerer et mindre beløb.

  1. Vælg upopulært

Sidste år skulle alle til Grækenland, i år er det Portugal. Når trykket stiger på en destination, så stiger priserne. De store rejsebureauer melder om forflytninger vestover i Middelhavet til sommer fra Grækenland/Tyrkiet til Frankrig/Spanien og Portugal, så søg hellere mod Tyrkiet eller mod Grækenland, som kommer til at have en masse gode tilbud.

Læs også: Investér i dit hus og byt dig til federe ferier via home exchange

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk