Verdens højeste, nyeste og – fremfor alt – dyreste huse findes i Dubai, og det er småt med autentiske oplevelser, men på vandet findes en af dem.

Køen til de lokale træbåde, der fungerer som små billige færger, ser lang og trang ud, men det går stærkt, og efter få minutter sidder vi på rad og række på dækket af den lille træbåd. Sådan er det også i Dubai. Ting kan se kaotiske og forvirrende ud, og er det også tit, men når det kommer til resultatet, så er det som oftest storslået.

Læs også: Tovbanen i Funchal byder både på smukt landskab og gys

Dubai By skilles af den smalle bugt Dubai Creek, og der er – selvfølgelig – mulighed for at køre både over og under den, men den hyggelige, rolige og mest autentiske transportform er at krydse bugten med en abra, som er en mindre motorbåd, hvor en bænk på dækket udgør siddepladserne. Man sidder ryg mod ryg og med benene helt ud til kanten af båden, næsten svingende over vandet.

dubai

Endelig. Følelsen af at være til en autentisk og ægte arabisk ramme får hurtigt tag i en – også selvom vores og de andres både vist styres af indiske bådførere. Turen er rolig og en god måde at se byen fra vandet, studere livet på de iranske fragtkibe, der ligger surret sammen og venter på at blive stopfodret med luksusvarer, der skal hjem over det smalle Hormuzstrædet eller bare nyde at få lidt vind i håret på det duvende vand.

Læs også: I teatret i Hamburg

 

Selvom turen over bugten kun tager få minutter, og koster ganske få kroner, så er det en herlig måde at transportere sig på.

På Bur Dubai-siden af bugten ligger tøj-souken, hvor man kan købe billige silketørklæder og på den anden, Deira-siden af creeken, findes den berømte guldsouk, og som mange har beskrevet det, så er det med stempel og garanti, for i Dubai accepterer sheiken ikke, at der snydes med varerne, og selv ursælgerne forklarer også med det samme, at deres varer med garanti er kopier.

Søg mere inspiration på Borneferie.dk

Læs også: Find dit personlige touch som udlejer

Af Martin Hoffmann Kønig

borneferie

Børneferie

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.