Baseball er afdøde præsidenter, pølser, peanuts, sang, og så lidt sport, og husk at afsætte god tid

Røde kasketter, lige så røde trøjer, et par horn med lyd i og en særdeles civiliseret og neddæmpet vildskab. Toget mod sydøst fra Washington centrum, med endestation få hundrede meter fra Washington Nationals, baseball stadion, er starten på en aftens fornøjelse. En fest som havde givet lidt nervøsitet på forhånd, for vil der være vilde horder med gale fans, der kun drømte om at tæve modstandernes fans?

Slet ikke. Den afdæmpede fest fra toget festen fortsatte hele aftenen med ølboder, familiegrill, trøjesalg, et par sortbørs billetter og en bilopvisning på den brede boulevard, der fører os frem til baseball stadium i Washington.

Læs også: Gibraltar – hadet af spaniere og elsket af englændere

 

En kombi af rundbold og cricket

Skal man forklare reglerne for baseball, så er det noget med at kombinere rundbold og kricket, hvor to hold med hver ni spillere forsøger at score flest points i form af runs i løbet af de ni innings en kamp varer, og for amerikanerne er der ikke bare tale om to pudsige batspil slået sammen. Nej, for rigtig mange amerikanere er baseball landets stolte nationalpsort, og det bliver taget alvorligt – men på en venlig måde.

Musik, souvenirshop, dansende kvinder, gaver skudt ud mod publikum, tre-fire meter høje bamsefigurer af afdøde præsidenter der hilser og er klar til et foto. Det er der og mere til, og der er hurtigt liv og glade dage på stadion, hvor det går op for os, at nok er der tale om en ædel sport, men det handler også om at indtage. Pølser, brød, saltkringler, Cracker Jacks – karamelristede popcorn – peanuts og øl og sodavand i 1,5 liters krus. Folk slæber sig frem med favnen fyldt med mad, for baseball er nok sport, men ikke uden mad, masser af mad.

Læs også: Vend blikket opad i Malaga

Kæmpe dukker af afdøde præsidenter til baseball

Show, lotteri, reklamer og masser af mad

Nationalsang, lodtrækning og i de mange pauser, som uden tvivl bruges flittigt af tv-selskaberne til at bringe en reklame eller fem, præsidentløb, hvor bamsekostumer af afdøde præsidenter styrter afsted. Det er sport, men også et show, og selvom det kan være en smule vanskeligt for en europæer at følge med i reglerne, så er der noget helt eventyrligt over at studere batteren mens han forsøger at ramme den stenhårde bold med sit et meter lange træbat, og når det lykkes, går der et sus gennem tilskuerrækkerne, og så jubles og klappes der, men kun kortvarigt, før koncentrationen vender tilbage til snakken med naboen eller maden i hånden.

Når der rammes rent, så flyver bolden med op til 150 kmt. At den stenhårde læderbetrukne bold ikke altid bliver på banen, men at der er en reel risiko for at få den i hovedet, næsten uanset hvor man sidder, gør kun spændingen større, og for de velforberedte amerikanere er der ingen nervøsitet. De fleste af dem har hårde lædergribehandsker på, og gribes en bold, så kvitteres med stor jubel.

Baseball er en langvarig sport, nogle vil måske mene at den er en smule langtrukken, og at dramaet er til at overse, tre timer mindst, men med konstante sanglege og en summen af småsnak, kombineret med en sitrende glæde, hver gang stadion-skærmen toner frem med tilskuere der har vundet en konkurrence, gør det hele til en eksotisk fest.

Læs også: I teatret i Hamburg

En familiefest

Der er i det hele taget dømt lidt af en familiefest, og det mest fantastiske er, at det er med et absolut fravær af den vold og utryghed, som fodbold kan trække med sig i Europa. Modstandernes fans accepteres, og her er ingen brug for at hegne modstander holdets tilhængere inde i særlige tribuneafsnit.

Fakta:

På hjemmesiden www.washington-nationals.mlb.com kan man finde informationer og bestille billetter til kampene i Washington.

Billeter fås fra 10 US dollars til 325 US dollars, men så er der også all-inclusive menu og egen parkeringskælder.

Læs også: Syngende træer i naturen

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk