Danmarkshistorie, tørv og en masse spændende natur; det hele kan nås ganske nemt både i bil, cykel og tog.

Isak er spændt. Fiskenettet ligger gennemblødt ved siden af hans højre fod, og hans hænder roder ivrigt efter første fangst. Vi taler telttur, overnatning, fisk, smådyr, snakke ved bålet og hygge i naturen.

Læs også: Find et gevir i skovbunden

Han er på tur i den store natur. Københavner af bopæl, men med natur i blodet, er han taget på eventyr med sin far, og det fantastiske ved Danmark er, at man sjældent skal tage ret langt før man er i unik natur.

Smuk natur lige udenfor hovedstaden

Ved Jægersborg Hegn, i Nordsjælland, kort afstand fra Skodsborg station, findes et af landets mest spektakulære og herlige naturområder, kaldet Bøllemosen. Mosen i den nordlige del har fået sit navn efter planten mosebølle, en dværgbusk med klokkeformede blomster og små blå bær, der kan spises i løbet af august, men er uden den helt store smag.

Læs også: Gnasker gerne spæk som snack

Mosen er nem at nyde fra den moderne og nyanlagte stibro, der står på pæle gennem mosen eller via stien, der går rundt om mosen.

Bøllerne fra bøllemosen

Til aften er teltet slået op ved mosekanten, brænde er samlet og bålet er tændt og så er det tid til hygge og måske en lille historie om dengang i 1880erne, hvor Bøllemosen var tilholdssted for nogle unge vagabonder, som blev kaldt bøller, egentlig efter planten mosebølle, som angiveligt er let euforiserende. Så ud over at være et sted med fantastisk natur er det også ordet bølles oprindelsessted.

Det bølger så sjovt under fødderne, når man går en tur i det våde mosområde, og det er der en helt speciel grund til.

Læs også: Vend blikket opad i Malaga

Bøllemosen var oprindelig en højmose, men blandt andet på grund af tørvegravning frem til tiden efter 1.verdenskrig er der i dag en sø omgivet af en såkaldt hængesæk, der er en stor gyngende mospude, der virker som en våd svamp, når man går på den og langs stibroen er der to fantastiske udsigtssteder med bænke og på de to skovsletter omkring Bøllemosen er der bygget picnichalvtage.

Naturstyrelsen har på sin hjemmeside mange gode beskrivelser af steder, hvor naturen nemt kan nydes.

borneferie

Børneferie

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.