Dejlig fødselsdag i Toscana
Sidste weekend, var jeg til fødselsdag i Toscana – i 3 hele dage. Det var en tur jeg glædede mig rigtig meget til, for jeg elsker Italien, men har ikke været i bondelandet siden jeg var 13 år, og var på Sicilien.Dengang blev jeg helt forelsket i Italien, og den kærlighed blussede så sandelig op igen.
Læs også: Spinatsalat med jordskokker og hasselnødder
Vi fløj til Firenze, over Zürich, lejede en bil og kørte en små 45 minutter nordøst for Firenze, til Pontassieve, Fattoria Lavacchio. Maden og vinen er hjemmedyrket og økologisk.
Vi nåede lige frem til middagen kl. 21:30. Et langbord med 14 glade gæster til en 48 års fødselsdag i 3 dage, med god mad og vin i lange baner.
Vi bad køkkenet vælge hvad vi skulle spise, så den stod på diverse antipasti, efterfulgt af tagliatelle med en masse sorte trøfler, jeg var i himlen. Trøfler er noget af det lækreste jeg ved, og et af mine højeste ønsker er, at komme til trøffelfestival i Alba i oktober/november.
Næste morgen da vi stod op, gik jeg straks udenfor så jeg kunne se området. Hvor var det hårrejsende smukt, vi havde udsigt til en dal på hver side. Den ene med oliventræer og den anden med vinmarker, som også hørte til stedet. Der var en masse figentræer med de lækreste solmodne figner, som vi bare kunne spise løs af.
Mit hjerte stoppede et kort øjeblik, men kun af lykke over synet, og duften af Toscana. Om formiddagen kørte vi 20 minutter væk, hen til en gammel middelalderby, Fiesola.
Læs også: Butter chicken
Gik en lille tur og fandt en skøn restaurant på Hotel Aurora, med smuk udsigt.
Vi hjalp den noget forskrækkede tjener med at lave et langbord under den fine espalier, han havde ikke lige forventet 14 gæster allerede kl.12, det må jo også siges at være en ret tidlig frokost i Italien. Han tog det nu helt pænt, og vi var søde kun at bestille en ret hver, og mange af de samme.
Efter et glas Aperol, kom vores mad. Og hold nu op, det var lækkert. Masser af vilde svampe og trøfler, lige som jeg kan lidt det.
Jeg fik en capaccio med sorte trøfler og rucola i bunden. Fordi det hele smagte så kraftigt og lækkert, var det fint med en ret, som for flere af os faktisk kun var forretstørrelse.
Læs også: Spinatsalat med jordskokker og hasselnødder
Det her er et minde jeg vil gemme helt inde i hjertet, og tage det frem når det er mørkt og koldt herhjemme. Resten af dagen foregik med hygge ved poolen, og en lille morfar inden den store gallamiddag om aften.
Igen var det med trøfler og stedets vine. Jeg er ikke den store vinkender, det lader jeg min mand om. Og han køber selv vinene fra Østrig eller Tyskland, da vi kun drikker hvidvine og helst Riesling.
De vine vi fik på stedet, var fine men ikke noget jeg faldt i svime over. Jeg er nok bare rigtig godt vandt, men jeg glædede mig meget til vinsmagningen næste dag, for at smage det som vores somalier havde fundet frem til os.
Vi startede med en rundtur på markerne. Vi var så heldige, at der kun var 2 uger til høst, så det var det sødeste og mest smagsfulde druer jeg nogen siden har smagt.
Vores guide var en japansk somalier, som var bosat på stedet. Hans engelsk var lidt af en udfordring, men sjov og vældig flink var han. Vi fik en tur den i de gamle kældre, hvor de helt gamle vi vintønder var, her kunne vi rigtig mærke historiens vingesus.
Vi sluttede af med lidt af deres egne skinker og pølser til vinsmagningen. For første gang i mit liv, fik jeg en rødvin som jeg var ret vild med. Selvom den var ung og den billigste de havde, smagte den rigtig godt. Hvor heldig har man lov til at være?
Efter vinsmagningen, kørte vi til en lille restaurant et par km. væk. Menuen var på italiensk, så vi sagde bare hvad vi havde lyst til, og det fik vi. Den bedste Caprese-salat EVER!
Kokken havde lige været ude i haven og plukke tomaterne til os, så det var stadig varme af solen da vi fik dem.
Her var det så, at jeg måtte knibe en lille tåre, for igen var jeg i himlen. Tænk, at noget så simpelt, kan føles så eksotisk. Bagefter fik vi en ret med tagliatelle, vilde svampe og poussiner, som også var fantastisk. Især med rødvinen fra vinsmagningen, for den havde de heldigvis på stedet.
Læs også: Torsk med puré og chips af jordskokker
Vi sluttede vores sidste aften af med en 4 retters menu ved et langbord. Alle var ret trætte og godt fyldt op, så der blev grinet og pjattet ret meget.
Søndag morgen brød vi alle op og rejste hjem. Nogle fløj fra Bolonga, andre skulle et par dage til Milano, og vi fik lige 3 skønne timer i Firenze. Slet ikke nok. WAUW, det er en smuk by, der skal jeg helt sikkert hen igen.
– Tjek lige den hvide trøffel. Pris $ 330.000
Vi nåede lige en frokost i trøffelboden ovenpå madmarkedet, som desværre var lukket da det var søndag. Jeg rejste hjem med en fyldt mave, et hjerte fuld af glæde og en let sjæl.
Toscana, du har mit hjerte!
Læs også: Torsk med puré og chips af jordskokker
Tekst Gry Sara Windelev
Foto Gry Sara Windelev