Derfor skal du indbrudssikre dit sommerhus inden ferien slutter

Antallet af indbrud i de danske sommerhuse er faldet støt de senere år. Men hvis den udvikling skal fortsætte, er det nødvendigt, at sommerhusejerne også fremadrettet sørger for at sikre husene bedst muligt – inden de lukkes ned for vinteren.

Læs også: En helt særlig oplevelse på Færøske Kolsoy

Danskerne er blevet bedre til at forebygge indbrud i deres sommerhuse. Det er konklusionen hos brancheorganisationen TEKNIQ efter nye tal fra Rigspolitiet viser, at den faldende tendens de senere år i antallet af indbrud ser ud til at fortsætte.

I årets første kvartal blev der anmeldt 1.173 indbrud i fritids- og kolonihavehuse. Sommerhusene er ellers oplagte mål for indbrudstyve, især når de ligger øde og forladte hen i den mørke del af året. Samtidig ligger sommerhusene generelt mere skjulte i forhold til naboer og opmærksomme blikke.

Derfor er der brug for, at sommerhusejerne stadig benytter sommeren til at forebygge besøg fra ubudne gæster, inden den danske sommer atter går på hæld.

Læs også: Krokodiller i Spanien

”Det er i sommerferien, hvor tiden er til det, at man bør overveje at indbrudssikre sommerhuset, så man kan nyde ferien i ro og mag uden at frygte for, hvad der sker, når feriedagene er forbi,” siger teknisk konsulent Mads Risgaard Knudsen, fra sikringsgruppen hos TEKNIQ, i en pressemeddelelse.

”Ud over at tage de mest værdifulde ting med sig igen, når sommerhuset lukkes ned for vinteren, kan man gøre meget for få midler, uden at man vel at mærke behøver at forvandle sommerhuset til Fort Knox,” siger Mads Risgaard Knudsen.

Han understreger, at sommerhusejere kan få håndværkerfradrag ved installation af tyverialarm.

Læs også: Verdens smukkeste solnedgang på Santorini

Sådan indbrudssikrer du sommerhuset

Konkret indbrudssikring:

  • Installer inden- og udendørslys med personsensorer, der automatisk tænder og slukker for lyset. Selvom sommerhuse ofte ligger afskærmet, så vækker det opsigt, hvis sommerhuset pludseligt lyser op, og tyven ønsker ikke den opmærksomhed.
  • Du kan med fordel installere ekstra stærkt lys i sommerhuset, fordi du kan slukke for lamperne, når du selv er i huset. På den måde lyser det ekstra skarpt op, hvis der kommer ubudne gæster, når huset er tomt.
  • Installer et alarmanlæg. Alarmanlægget stresser tyven og tiltrækker opmærksomhed, ligesom inden- og udendørslyset, og det kan i mange tilfælde afskrække tyven. Hvis der alligevel kommer indbrud, så har alarmen den fordel, at tyven ofte er hurtigt ude igen og ikke ødelægger inventaret, ligesom du selv hurtigt får besked om, at der har været nogen inde i sommerhuset. Moderne alarmanlæg er smarte og kan tilsluttes sommerhusets lamper og radioer og til din smartphone, så du kan kontrollere sommerhuset hjemmefra eller hvor du nu opholder dig.
  • Vælg en alarmtype til sommerhuset, der afgiver blitzlys. Blitzlyset gør, at personer langt væk kan se, at der er indbrud, og alarmere politiet.
    Supplér eventuelt alarmanlægget med et eller flere kameraer, som også kan tilkobles din smartphone.
  • Overvej, om du skal have bedre låse eller ekstra låse på for eksempel vinduer. Jo længere tid det tager for tyven at komme ind i sommerhuset, jo mindre fristet bliver han/hun.

Løbende forebyggelse

  • Fjern haveredskaber, stiger, og andet potentielt indbrudsværktøj for tyven, når du ikke er i sommerhuset. Du kan eventuelt låse haveredskaberne inde i et skur, der kan låses med mindst en god hængelås på et solidt låsebeslag.
  • Tag så mange værdier med dig som muligt, når du forlader sommerhuset, så der ikke er noget, der frister tyven. Lad evt. gardinerne være trukket fra, så tyven kan se, at der ikke er noget at komme efter. Hvis du har et fladskærms-tv, en computer, spillemaskiner eller lignende, så placer det i fx et skab, som man ikke kan se udefra.
  • Tal med naboer om, at I holder øje med hinandens sommerhuse og reagerer, hvis I ser nogle mistænkelige personer i området.

Kilde: Mads Risgaard Knudsen, teknisk konsulent i TEKNIQ Installationsbranchen.

Læs også: Kysser delfiner med en bismag af fisk

Fakta om indbrud i fritidshuse og kolonihavehuse

År Hele år 1. kvartal

2007 5.887 1.774

2008 7.394 2.404

2009 9.214 2.877

2010 8.340 2.398

2011 8.122 3.033

2012 5.684 2.035

2013 5.519 1.759

2014 4.893 1.802

2015 4.439 1.519

2016 4.463 1.500

2017 3.983 1.259

2018 – 1.173

Kilde: Rigspolitiet

Tekst  Redaktionen