En frisk sejltur på de franske floder

At sejle sin egen båd på de franske floder er sjovt for hele familien, men tungerne skal holdes lige i munden.

Læs også: Må du tænde Sankt Hans bål i din egen have?

Sluserne giver ferien krydderi

Vi er kaptajner på eget skib på de franske floder, og vi hygger os, men snart skal vores temperament og samarbejdsevner sættes på alvorlig prøve, når vi skal gennem de første sluser sammen.

”Bonjour,” slusemesteren, der stort set aldrig taler andet end fransk er klar med en hjælpende hånd.

Forsigtigt sejler vi ind mellem de rustne jernporte, og efter at sluseporten er lukket drejer slusemesteren i et håndsving, og så åbner han sluselemmerne. Vandet fosser ind.

Læs også: 20 minutter til børnenes helle på en strand i Antalya

Samarbejde er nøgleordet på vandet

Her er køligt, det dufter ferskt, der er fugtigt omkring os og næsten sort. Familien bliver stille som på kommando, og alle indtager deres pladser. Vi ved bare endnu ikke, hvor de er, så vi farer alle lidt forvirrede omkring, og jeg kaster stjålne blikke mod englænderen i båden foran os. Stoisk blik, sarte ruskindshandsker og et par velplejede sejlersko. Ingen panik, så jeg lader som om, at også jeg har styr på slusen, mens jeg desperat bladrer i det lille hæfte med gode sluseråd vi fik da vi lejede båden og jeg forsøger at få internetforbindelse for at hente google hjælp.

Vi sejler i gangtempo, og hver gang jeg forsøger at kommandere resten af familien til at fire reb, og som minimum lytte til mine kloge ord, kastes ordene mellem de golde vægge og vandoverfladen i et uendeligt ekko. Jeg giver op, for det lyder dumt. Vi må bare hjælpes ad, tale pænt og slappe af.

Læs også: Pas på, på ferien! Her er de mest udbredte feriesygdomme

Slusesejlads giver en vaskeægte skipperfølelse

Alle floder og kanaler i Frankrig er drevet af det franske kanalselskab VNF, Voies Navigables de France, og serviceniveauet er højt, men forskelligt. Nogle steder forventer de, at man selv hopper i land og fortøjer sluserebet omkring pullerter, ikke noget med at binde, andresteder tager slusemesteren imod og er ikke bleg for lige at slynge et tilbud om en lokal vinflaske Sancerre og en Pouilly Fumé – halv pris sammenlignet med Danmark – over ”disken,” gerne sammen med en iskold cola, øl, is eller et salathoved, før der går elevator i den.

De første sluser er anstrengende, men når først man finder sin rytme, og hver mand sin plads, så er slusesejlads det, der giver os følelsen af at være rigtige skippere, være på sejlferie og så vinder man retten til nonchalant, at slynge sætningen: ”Når først du er kommet gennem en sluse, kvejles fortøjningslinen op på båden,” ud så højt at besætningen på de andre både kan høre det.