En kop te med teplukkerne i Sri Lanka

I Sri Lanka kan det være et hårdt liv at være teplukker, men det har også sine fordele

Grønne bjerge bugter sig så langt øjet rækker, og som farverige prikker vrimler det med teplukkere. Stejle bjergskråninger er deres arbejdsplads, og de skal ruppe neglene for at få en anstændig løn. Vi er i Ella, et af de vigtigste teområder i Sri Lanka, og her møder vi teplukkerne, som er dem, der får det hele til at løbe rundt.

Man behøver ikke gøre noget særligt for at komme i kontakt med dem. Det er rigeligt at holde ind ved et af de mange opsamlingssteder, hvor teplukkerne ved middagstid kommer og tømmer deres flettede kurve for teblade.

Læs også: Mad fra naturen – støvbold med hvidløg

 

20 kilo er dagens akkord

Med lynkvikke fingre plukker og vrider de de øverste blade af de buskede tetræer, bitte små og fjerlette, men alligevel skal der tyngde til. Time ud og time ind. På de største plantager skal hver plukker have fyldt omkring 20 kilo i sækken, før dagens akkord er nået, og der er lang vej, når hver plante har plukbare blade for nogle få gram.

Efter nogle timers plukken, omkring middagstid, vandrer de barfodede plukkere, som oftest tamilier fra Indien, afsted til en række samlingspunkter, hvor bladene samles og vejes, og så er det tid til en pause.

En god kop te i varmen

Snakken vander mellem de kvindelige plukkere, og de sætter sig i grupper af to til fire mens pausens bindemiddel bliver gjort klar. For ingen teplukkere kan mødes uden en god kop varm te midt på dagen, og selvom remedierne er af plastic og primitive, så bliver der gjort noget ud af det, når en solid kop te skal nydes.

Man ved det godt. De slider og slæber, og sjældent har plukkerne andre muligheder end et langt og hårdt arbejdsliv på teplantagerne, men derfor er det alligevel et betagende syn at lade sig opsluge af, når man er på tur i Sri Lanka, og de smilende og generte kvinder byder gerne interesserede gæster på en kop formiddagste, og smil og livlig gestik behøver sjældent have en tolk for at blive forstået.

Så tag en pause sammen med teplukkerne, og nyd stemningen og en god kop te.

Læs også: Bålslik af æbler fra haven

borneferie

Børneferie

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.