Jordan er ikke opdaget som ferieland, men der er farverige fisk i velbevarede koralrev, hoteller med smag for luksus, velbevarede kulturskatte, arabisk gæstfrihed og afslappet arabisk livsindstilling.

Pastelfarvede klippevægge smyger sig sammen på hver sin side af den grusede sti. Myresmå går vi i gåsegang gennem kløften, som for tusind år siden var eneste indgang til en af verdens bedstbevogtede handelsbyer. Kløften snor sig som en slange, og det er som at bevæge sig gennem en Indiana Jones film, hvor man kun venter på at skurkene vælter frem over de pastelfarvede sandstensklipper.

Hvornår kommer vi til El Khanez, skatkammeret, som er Petras monumentale højdepunkt, og motiv for ethvert postkort fra Jordan med respekt for sig selv? Guiden fanger os med en ”interessant” historie om en gruppe franske turister, der for år tilbage druknede i de dybe kløfter, og så beder han os om at kigge op, og fortælle hvad klippen forestiller! Desperat leder jeg efter et begavet svar. Men den ligner bare den sandstensklippe den er, og ganske rigtigt. Intet ligner klippen, næsten jubler guiden, men vend jer om, hvad ser I så?

Læs også: Balloner redder lange ventetider for børnene

Klimaks, tusind års kulturhistorie i form af Skatkammeret, grunden til at 100 millioner mennesker fra hele kloden har stemt dette sted ind som et af verdens syv nye vidundere, lige foran mig.

Kameraer knipser om kap. Solens stråler fanger mesterværket hugget i bjerg, og i spillet med de farverige sandstensklipper, farves skatkammeret lyserødt. I virkeligheden er det kun starten på en 10 kilometer lang by, grundlagt af Nabataerne, der for to tusind år siden blev rige på grund af kontrol med karavanevejene, og som havde deres hovedstad i Petra, hvor der i storhedstiden boede omkring 30.000 mennesker i udhuggede klipper, her midt ude i den støvede ørken.

Her har handelsfolk for tusind år siden mødtes og udvekslet penge, ideer og begravet deres døde i gravmæler i bjergsiderne og det er det, der gør byen Petra til et top-fascinerende område, hvor man i timevis kan vandre benene godt ømme.

mellemøsten

Knurrende kameler som linselus

Æsler, mølædte hestevogne og kameler er overalt i det store område. Ganske gratis er det at blive transporteret rundt på dyreryg, men kun lige til turen er ovre, for så skal betalingen afregnes med et anseeligt beløb i drikkepenge, og det er ikke til diskussion.

Foran mig knækker en hvidmasket kæmpekamel benene, og lægger sig elegant på jorden. Jeg går hen imod den med kameraet hævet til ”skud”, og dens brune øje plirrer bag de stankelbenstynde øjenvipper.

Læs også: Snemand Olaf blev til på få timer

Tættere på. Fra det stor dyr lyder en besynderlig, nærmest knurrende lyd. Så tæt på, at jeg kan røre ved kamelens mule. De knurrende lyde akkompagneres af snot og savl, og så åbner den munden.

Tre brune tænder, er kastet ind i dens undermund, men om den har tænkt sig at stirre mig væk eller vil bide, hvis jeg kæler den blidt på hovedet finder jeg aldrig ud af, for dens beduinklædte ejer fløjter den til sig, og spørger insisterende om ikke jeg vil have a ”camel ride to the mountains”.

Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk