Gibraltar – hadet af spaniere og elsket af englændere

Halvøen Gibraltar er hadet af spanierne, men elsket af englænderne og her er det helt ok at gå på landingsbanen, hvis der ikke er fly der letter eller lander

Vejen er spærret og bilkøen bliver langsomt længere og længere. Bommene går stille ned, og de sidste gående får hurtige ben at bevæge sig på.

Det er tid til at humme sig for en flyver er på vej, og i den engelske koloni Gibraltar, der ligger som en engelsk enklave i Andalusien, er det en ting, der stopper gående som kørende trafik.

I Gibraltar er start- og landingsbanen lagt på tværs af Winston Churchil Avenue, der er Gibraltars brede adgangsvej. Gibraltar Airport ligger klods op ad den 426 høje Gibraltar klippe, der giver nogle uplanlagte vindforhold, og lufthavnen er den i verden, der ligger tættest på en bymidte – kun 500 meter fra centrum.

Læs også: Danmarks ondeste krigsskibe

Leg på landingsbanen

Et kortvarigt brøl, og så er den beskedne flyver fra British Airways landet og kører stille foran de ventende biler. Den knap to kilometer lange startbane ender små 20 meter fra stranden, og til den ene side er startbanen bygget ud i havet.

På landingsbanen i Gibraltar

Få minutter efter at flyet fra Manchester, London, Brighton eller Tanger er landet, så er der fri passage, og landingsbanen er et helt specielt sted at fange vinden. Her kan man stå, sprede armene ud til siden og få fornemmelsen af hvordan det må være at kunne flyve. Her er en voldsom vind, og man kan undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre at spille fodbold på øens eneste fodboldstadion, der ligger indhegnet klods op af landingsbanen.

Kort om Gibraltar

Gibraltar er en engelsk kronkoloni, der ligger længst mod syd i Spanien. Landet hører under den engelske dronning, og landet er tydeligt præget af engelsk mad og livsstil.

Gibraltarklippen er 426 meter høj, og et yndet turistmål. Gibraltar er fire kilometer lang, og kun en kilometer bred. Der bor omkring 30.000 mennesker, og der er registreret 75.000 virksomheder.

Søg mere inspiration på Borneferie.dk

Læs også: Bøllemosen er et besøg værd

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig, borneferie.dk