Gør ventetiden mere behagelig i lufthavnen

Det er en luksus, men et par timer i en af Heathrows lounges er lykken for trætte rejsende.

Læs også: Gnasker gerne spæk som snack

Gør ventetiden mere behagelig i lufthavnen

Klæbrige sukkervand, en trist plasticstol, hvor naboen mener hans taske burde “bo,” og en teenager, der efter en hel nats flyvning over Atlanten er ved at være ferietræt, og har meget vanskeligt ved at se den dybere mening i, at skulle vente en håndfuld timer i Londons overfyldte Heathrow lufthavn, fordi hans far har sparet den direkte forbindelse fra Canada væk til fordel for et par dage ved Niagara Falls.

Sådan så det ud for mig og min ældste søn, Sebastian, da vi skulle returnere til Danmark efter en far-søn rejse til USA og Canada. Gode råd var nok dyre, men ikke dårlige, for de fleste lufthavne har et veludviklet loungetilbud, hvor der er gode muligheder for at gøre rejsens venteperioder noget mere behagelig.

Selvom mange lounges primært er til brug for business kunder med bestemte flyselskaber eller indehavere af alverdens kreditkort, så har de tit også gode muligheder for, at man kan købe sig adgang ved døren, det er bare om at spørge.

Læs også: Dekorationer i haven

Service på højt niveau

I Heathrow ligger Lounge No. 1, som er for alle, der vil betale, og fra de grå og kedelige lufthavns gange træder man ind i en helt anden, venligere og langt mere rolig verden.

Ved indgangen mødes man af uniformerede kvinder, der spørger til ens navn, og man tjekker ind som var det et bedre hotel, og når der er betalt, så er der fri adgang til det meste. Loungen er åbnet i august 2011, og udover store bløde sofaer og stole til at hvile i, mens man nyder en avis, ser en nyhedsudsendelse eller jubler over panoramaudsigten over landingsbanerne, er der buffet forplejning med drikkevarer i form af nypressede juicer, smoothies, champagne, øl, sodavand og andet, og det er all inclusive, når indgangen er betalt.

Hvis man er til en times tid i selskab med en flok nye film, har lyst til en omgang massage eller til at blive klippet, så er det – dog mod ekstra betaling – også en mulighed, og for Sebastian og mig var det er stor glæde at finde et bordfodboldspil, som kunne trække lidt endorfiner tilbage i kroppen.

Ikke kun for forretningsfolk

Indrømmet, der er tale om en lounge, som mest bruges af forretningsfolk eller rejsende, der har brug for lidt fred og ro, så for de mest vilde børn, er det nok ikke ideelt, men der er gynge fra loftet, legeområde og gode muligheder for rolig hygge for hele familien, og jeg ved af erfaring at det er et hit, og åndehullerne findes i de fleste lufthavne.

Priser: 30 pund for voksne – ved forudbestilling – og 35 pund, ved døren.

Læs også: Husk at slukke dit bål

borneferie

Børneferie

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.