På ferie i USA med gratis camping gør familieferien billigere

Der er meget gode muligheder for at få overvældende naturoplevelser på en ferie i USA, og overnatningen kan gøres ganske gratis.

De færreste ved det, men en ferie i USA behøver ikke være af den ekstremt dyre slags. Flybilletter kan fås til charterlignende priser, særligt hos flyselskaber som Norwegian eller det islandske WOW, bare man husker at læse det med småt, og er fleksibel med afrejsedatoer.

Læs også: Kuglernes forunderlige dans i Frankrig

 

Er man til rejser i naturen er USA et fænomenalt rejsemål, og hvis man gider se sig for, så kan det også være ganske billigt, selv hvis man vil helt tæt på ikoniske steder som Gran Canyon og nationalparken Yellowstone.

Det såkaldte BLM-land (Bureau of Land Management) er beskyttet land i smuk natur, og her vil det hyppigt være muligt at finde gode muligheder for steder, hvor man gratis kan slå sit telt op, og mange steder helt op til 14 dage ad gangen.

Uforstyrrede naturperler

Man skal dog ikke regne med, at der er særlig mange faciliteter i området. Til gengæld finder man ofte uforstyrrede naturperler, der ofte ligger helt tæt på de kendte naturattraktioner, såsom i Kaibab National Forest, der ligger få hundrede meter fra kanten af Grand Canyon eller i de smukke områder mellem USA’s første nationalpark Yellowstone National Park og den 1,255 km2 store Grand Teton National Park, hvor Teton bjergkædens højeste bjerg Grand Teton knejser 4.197 meter over havets overflade

På hjemmesiden www.freecampsites.net kan man nemt søge på steder i USA, hvor der er mulighed for gratis camping.

Under hvert enkelt destination står der en fin lille beskrivelse af stedet, hvor du kan slå jeres telt op, vejanvisning og flere af stederne har anmeldelser fra tidligere brugere, hvor man blandt andet kan læse om der er toiletfaciliteter eller i den mere kuriøse ende, hvor supermarkedskæden Walmarts vagter slet ikke kan lide folk der overnatter på den angivne parkeringsplads.

Læs også: Sjov aktivitet for børn på de lange bilture

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie,dk