Flæk dit brænde, fisk din mad og sid helt stille bag numsen på en hest. Kan du nyde det, så er du til hestevognsferie.

Svenske heste forstår ikke dansk. Sådan er konklusionen efter otte dage som chauffør på en hestevogn i Hallands grønne storskove. Vi er afsted i prærievogn mellem Halmstad og Ljungby, hvor nogle af Sydsveriges dybeste skove findes, og vores drivmiddel er to bomstærke fjordheste. Et bord der kan slås ned som seng, en presenning over en stålramme, lidt køkkengrej, to gule vanddunke og hestefoder i portions-poser kalder vi hjem i otte dage.

Det var tredje gang familien drager på tur med hestevogn, og det er bestemt ikke med en baggrund som eliteryttere, men det er nemt at køre hestevogn. Det kræver blot et lille kursus i hestepleje, pålægning af seletøj og en prøvetur med udlejer, så er vi klar til at finde vores plads i rækken blandt de fire andre familier, som vi skal køre sammen med.

Læs også: Kuglernes forunderlige dans i Frankrig

Ulydige heste er ikke et problem. Du bestemmer, og du skal bare være klar i mælet, er instruksen før vi sætter skub i karavanen, men af en eller anden grund er de gyldne nordbakker ligeglade. Vores heste går fuldstændig som det passer dem, og da jeg desperat hiver seletøjet til en skarp venstredrejning, vender de enorme dyr blot hovedet og viser tænder. Retningen bliver ikke ændret. Det hele går langsomt ad den planlagte rute, fire til fem kilometer i timen gennem enorme skovområder kun afbrudt af søer og græsarealer, og langsomt ændres sindet.

Hestevogn indefra

Efter de første par timers indestængte frustration over mistet kontrol, så giver det ro. For hestene skal nok selv finde frem, og det er tid til at give slip. Jeg sidder bare og ser ud, som om jeg styrer og lader roen tage over. Frem pibler små glade stænk af overskud, og det er tid til at være sammen med børnene. På skift sidder bror og søster og ”styrer” med farmand, mens øjnene meditativt plejes af alt det grønne omkring os.

En svensk skov er uendelig smuk og stor. Så på et tidspunkt melder overmodet sig. Det går jo meget godt, så hvorfor ikke stoppe kræene og plukke et par blomster til natbordet? Men gør det ikke, for her virker ingen ”pruuuh”, eller ”stop for faen”. Hestene fortsætter og nu lidt hurtigere end før, for de andre vogne har fået et forspring som følge af blomster-planerne, og det tåler vores heste ikke.

Læs også: Drikkepenge gavner både os og de lokale

Iført korte bukser, spraglet T-shirt og blå gummistøvler må jeg sætte efter den førerløse vogn, og kun fordi de andre ”chauffører” forstår alvoren i at miste en medkører, får vi standset vores heste. Kan ikke undgå at få venner.

Fire timers trissen og så er der pause for natten. Hestene skal have ”tøjet” af, og tungen holdes lige i munden. Bedst som jeg står og holder en hestemule med bestemt kendermine, og sønnike glad kommer med havre i en sort plasticbøtte, gider den firbenede ikke vente længere. Den virrer med hovedet, og mulen bliver jordbåren. Et styk Far kastet til jorden og et par børnefingre tæt på de store hestetænder forskrækker sønnen. Chokket fortager sig dog hurtigt, og snart efter står han og strigler de store dyr sammen med sin søster.

Hestevogn fra siden

Hver aften overnattes tæt på en af de søer, der konstant dukker op mellem træerne, og efter at have samlet brænde og tændt op i bålet er der rig lejlighed til at lufte fiskestangen, mens børnene springer legende omkring. Det er umuligt ikke at finde venner og børnene nyder, at kunne bruge skoven som legeplads. Som vi voksne sidder der, lidt våde og lidt forkomne vokser fællesskabet. Vores hestevogne står samlet, og ”fjenderne” kan bare komme an.

Det er fedt at være snavset. Langt ude i skoven findes skatten. Nogenlunde sådan kunne det lyde, hver gang toilettet skal gæstes. Skal ballerne hvile på et plastsæde, så er der en lille primitiv spand placeret under et af skovens store træer. Eneste måde at signalere ”toilet optaget”, er konstante fløjtelyde. I takt med dage uden bad, falder behovet for moderne bekvemmeligheder. Der går sport i, at droppe selv simple hygiejne regler, og verden udenfor vores lille samfund glemmes en lille smule hele tiden. På et tidspunkt opdager jeg en stor fed skovflåt siddende halvvejs begravet i min underarm. Hysterisk fór jeg på hospitalet i Halmstad, og stor var min forundring, da lægen uden at skjule sin væmmelse brugte seks fulde minutter, på at belære mig om, at man faktisk godt kan købe sæbe og deodorant flere steder i Sverige. Plus ét minut på at forklare at skovflåterne i Østsverige ikke er farlige.

Læs også: At skyde med bue og pil på stranden

Bitte små flyve-fjender-Knotter. Sig ordet højt. Og notér de små ækle flyve-hud-ædedyr på din indre fjendeliste. Små som korn hvisler de flyvende rundt langs søerne, og kaster sig med bittesmå grådige munde over alt af kød og blod. Omkring bålet sidder vi samlet hver aften med snobrød, mad på bålet og hovederne dekorativt pyntet med buskgrene. For ifølge kloge hoveder holder grenene knotterne væk. Det lykkedes næsten og det er nødvendigt, for timerne skal bruges i naturen. Vognen er lille, og kun hvis man virkelig holder af hinanden, kan man klare otte dage i en hestevogn.

Af Martin Hoffmann Kønig

borneferie

Børneferie

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.