Hamburgs farverige St. Pauli kvarter kan være en morsom omgang for hele familien, særligt hvis man giver sig selv en tur i det festlige Schmidts Tivoli.

Alsterwasser i buede glas og en stor portion “curryvurst mit baquette”, som er kaptajnens middag med en bidende kold Alsrea øl eller bugnende sodavand til 6,60 euro, bragt til de røde velourstole og runde barborde af smånynnende servitricer med munden fyldt med kække bemærkninger.

Læs også: Uldne Ellens herlige hjem

En forestilling i Schmidt Teater på Spielbudenplatz 24, på grænsen mellem den pæne og den knapt så pæne del af Hamburgs Reberbahn kvarter, er en tre timers rejse i tysk humor, storydrillerier, kække bemærkninger, smuk sang og tilladelse til højlydt fælleslatter. Selvom aftenens forestilling “die Königs vom Kiez” sine steder er ganske absurd, så giver den også et godt indblik i den farverige bydel St. Paulis helt særlige ånd, hvor en tosset families genvordigheder indkapsler humoren, absurditeterne og kuløren i St. Pauli.

hamburg

Og der er også spas for de fodboldinteresserede i alle aldre, for når fodboldklubben HSVs blå maskot træder ind på scenen, råbes der højt, og det udløser lårklaskende grin og højlydte klapsalver, for vi er i fodboldklubben FC St. Pauli-land.

Teatrets ejer, Corny Littmann, er tidligere præsident for fodboldklubben, der holder til på det nærliggende Millerntorn Stadion og forestillingens kulisser lader ingen glemme, at her er det oprørsklubben, der hersker.

Læs også: Børn nyder også at få massage

Pas på cyklerne

Hamburg er også en fabelagtig cykelby, hvor man kan leje sig en “stadt rahr” eller leje en cykel hos en af de mange cykelhandlere, og der er gode muligheder for at cykle sikkert i byen. Langs alle fortove er der med en rød linje og røde sten markeret en cykelsti, som man som gående skal være ganske varsom med at overse.

borneferie

Børneferie

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.