På ferie i Tyrkiet og dansende frokost

Kvinder klapper i takt, mens de vugger sensuelt i hofterne. Den velourklædte og dybrøde frokostpram vipper let på vandoverfladen. Langsomt, men sikkert, spreder begejstrede tilråb sig fra selskab til selskab. Vi, tre børn og fire voksne, er på ferie og sidder til frokost på Beyas Saray restaurant ved Dimcayi floden i det bjergrige område uden for Alanya. Vi har lejet en bil med chauffør for at slippe lidt væk fra badebyens emsige sælgere, der på cirkusdansk falbyder t-shirts og varmegrader over 40, som gør, at vi trænger til flodrestaurantens kølige omgivelser.

Kun 30 minutters kørsel fra Alanya, og fem kilometer fra afkørslen til Mersin, ligger floden Dimcayi. Her gennemløber bjergmassivernes kølige smeltevand for fødderne af Taurusbjergene, og det er som at lande i en tidslomme før turismen.

I sommermånederne er der lavvande i floden, men det livlige smeltevand fra bjergene køler dejligt ,og langs bredden er der restauranter med borde, bænke og små tæppebelagte tømmerflåder ude i vandet.

Læs også: Disse frugter og grøntsager er fulde af pesticider

Maden svømmer omkring fødderne

Her kan man indtage en herlig frokost, særligt trout, der ofte er restauranternes egen avl, er fortrinlig. Det er en regnbuelaks, som friskfanget og grillet er i særklasse delikat, og når tjenerne hiver maden op fra vandet omkring os, er der statsgaranti for friskhed.

Fra parkeringspladsen skal man via en træbro over flodvandet, og her, otte til ti meter over vandet, hopper de modigste på hovedet i det kølige vand. Børn med lyst til bare fødder vil nyde stedet, som den legeplads det også er. Der er udspring i alle afskygninger, krumme og drejede vandrutchebaner og hængekøjer – i vandet. Og så er der en pragtfuld mulighed for at svømme rundt blandt små-nappende fiskestimer.

Der er frit valg mellem at sidde i peloton-bårne-pramme i vandet, hvor man næsten lulles i søvn af vandets blide bevægelser eller højt til vejrs i træernes kroner, hvor der er bygget små træhuler med borde og stole, og det er lidt sjovt at diskutere, om frokosten skal indtages i vandet eller i træerne.

Flåder i vandet

Fraværende turister gør det sjovt

Efter middagen kommer vandpiberne frem, og mens der babbes lystigt, begynder de buttede kvinders taktfaste klapsalver at brede sig, dog mest om søndagen, hvor de lokale gæster overskygger andre tiders turistede menneskestimer. Før vi ved af det, er vi bord fire i en kæde af vippende og vuggende madpramme, hvor alle bare synger og smådanser. Efter mæthed kommer ro, og der sænker sig en helt speciel fredfyldt stemning over området. Folk sidder og småsludrer eller trækker ud til bordene, der står midt i vandet og der skal ikke mange venlige nik til, før man er inviteret med til et slag kort eller en kop te. På bredden tæt på restauranten sidder familier med små osende griller, og der ses ikke skævt til, at de har maden med hjemmefra. Stemningen er afslappet og det er nemt at falde i snak med lokale tyrkere.

Læs også: Fabelagtig fjeldvandring på Færøerne

Det eneste minus er områdets toiletter. Låsene er ofte gamle og efter at have tilbragt 25 minutter indespærret og råbende på hjælp, kan jeg kun give min søn ret i, at mænd sagtens kan gå på toilettet uden at låse døren.

Sådan gjorde vi:

Fire voksne, tre børn – tre generationer – og en chauffør, Mohammed, en hel dag i egen bil. Vi havde hyret en Hyundai Starex – i Alanya – med plads til ni personer og det kostede 80 euro.

Vi spiste for omkring 60 kroner per person, og fik forret, hovedret og drikkevarer. Badefaciliteter, hængekøjer, m.v. er gratis.

Mennesker på ferier siddende i sofaer

Et godt råd:

Vil man gerne undgå sværme af andre turister, så er det værd at tage op til flodrestauranterne en søndag. Her er den autentiske lokale stemning langt mere udbredt, og der er gode muligheder for at kunne hygge sig sammen med familier, der griller ved bredden eller kærester på svømmetur og ældre mænd, der hygger med fiskestangen.

Tålmodighed:

Man kan godt risikere at skulle væbne sig med tålmodighed, for ofte er serveringen temmelig langsom. Når man ligger på sin egen lille tæppebelagte tømmerflåde og kan dyppe hænder og fødder i det iskolde vand, så gør det knap så meget.

Restauranterne ligger som på en snor langs vandet, og mange af restauranterne opdrætter selv de foreller eller regnbuelaks, som de serverer.

Læs også: Havehygge med appelsinkage på bål

Når middagen er overstået, så kan man enten tage en tur til den 360 meter lange drypstenshule Dim Cavern, hvor man dog skal være ganske godt gående for at kunne klare de mange trapper. Eller man kan tage nordpå, cirka otte kilometer fra flodens udmunding, hvor den tyrkiske stat har bygget en kæmpe dæmning, som er ganske spændende at besøge.

Af Martin Hoffmann Kønig

borneferie

Børneferie

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.