Tovbanen i Funchal byder både på smukt landskab og gys

Tovbanen i Funchal er en fantastisk oplevelse, men for børn med højdeskræk, er det også lidt af en udfordring

Vinden piber i de små sprækker ved de elektriske døråbnere, ”gondolen” gynger let mens vi bevæger os stadig højere og højere op. Krydstogtskibene i den hyggelige havn bliver mindre og mindre mens vi nærmer os den lille landsby Monte i bjergene bag Madeiras hovedstad, Funchal.

Læs også: Børnenes egen planteskole

 

Tovbanen er et af de mange must i den smukke by, og 10-årige Malthe, for hvem højdeskræk ikke er fremmed, var også med på ideen. Fra jorden ved Parque Almirante Reis pladsen, i bydelen Santa Maria, hvor små hyggelige restauranter ligger på rad og række, ser Telefericos da Madeira, som tovbanen hedder på portugisisk, tilforladelig ud, ja nærmest ret smart med sine lyseblå ”gondoler,” der stråler nye i solen.

De foregående dage har vi stået på jorden og set op på gondolerne glide forbi henover hovederne på os. Langsomt, sikkert og noget nær lydløst. De lokale skænker ikke tovbanen et blik. Et godt tegn, for så er de ikke nervøse for at få den i hovedet, som sund børnelogik siger.

Læs også: Et feriehelle i Mellemøsten

Malthe i tovbanen

En livslang rejse til toppen

Det første stykke af turen med tovbanen er da også helt uden problemer. Det er lige før vi begge kan slappe af og nyde den helt fantastiske udsigt over Funchal. Under os kører biler, restauranten vi spiste på dagen før kan vi vinke til, men i takt med at vi bevæger os længere og længere op i højderne, vi skal 3.718 meter op, begynder det at knage.

Vinden tager til. Turens bittesmå 20 minutter vokser til uoverskuelige 20 minutter, en livslang rejse føles det pludselig som, og selvom vi stadig i dryp kan nyde den åndeløse udsigt, så er tiden inde til at far-beroligende historier om barndom og sjove anekdoter om Christiano Ronaldos liv på Madeira skal frem.

De virker næsten, lige indtil vindens barkede næver igen tager fat. Al logik siger, at det er godt og naturligt at gondolen kan bevæge sig, men for dælen hvor er der pludselig langt fra hjerne til hjerte.

Gondolen holder stille et øjeblik. Er der noget på færde? Næ, nej, vi er tæt på endestationen, og i takt med at vi nærmer os udstigningsperronen, hvor vi tilbydes billeder af vores påstigning, stiger humøret, farven indfinder sig i kinderne, ordenen bliver flere og vi er klar til nye oplevelser, men en ting er v helt enige om, at nok var det fint at prøve tovbanen, men vi går ned fra bjerget.

Prisen for en tur er efter portugisiske forhold relativ høj. Regn med 14,50 euro for en enkeltbillet for en voksen og et barn.

Læs også: Sjove lektier i haven

Smuk udsigt fra tovbanen i Funchal

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie,dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie,dk