Verdens smukkeste solnedgang på Santorini

Solnedgangen fra byen Oia på den græske ø Santorini, er i rejsebøger beskrevet som en af verdens smukkeste

Desværre findes disse beskrivelser på alverdens sprog, og klodens chartergæster er disciplinerede. Så de følges ad nærmest i andegang.

Læs også: Sådan søger du om tilskud til solcelleanlæg – trin for trin

 

Bjergets kant nærmer sig lynhastigt

Rattet i den lille hvide udlejningsbil rives med al tilgængelig maskulin kraft mod højre. Kun med nød og næppe undgår bilen, at torpedere det hvidmalede oliventræ, som er sidste hindring før bjergets lodrette fald modhavet.

Nej, der er ikke tale om optagelserne til en actionfilm. Men om en dansk families forsøg på at se verdens mest omtalte solnedgang fra Santorini i det græske øhav. Vi er på vej mod øens nordligste by, Oia, hvor man hver aften kan iagttage en af de smukkeste solnedgange på kloden. Men vi er ikke alene. Meget, meget langt fra.

Masser af sved

Englændere og tyskere, som en messende klump hud, hår og parfume vralter solskoldet foran os. Og så sved, masser af sved. I luften, i øjnene og langs rygraden.

Fødder er der også. Små og store fødder, der andefodsagtigt tramper i takt. Klik, klak, klik, klak. Som ællinger, der følger deres moderand til søen for første gang. Ikke noget de gør af egen fri vilje, eller fordi de har lyst, men fordi sådan er charterturisters natur nu engang.

Oia forvandles hver aften fra en lille stille landsby, med kun 600 indbyggere, til et sydende menneskehav, der alle har det samme formål. At finde et sted at sidde, stå, ligge eller hoppe, mens solen går ned.

Læs også: Nem dessert i sommerhuset

En dyr solnedgang

Byen er fantastisk, når man kan se den. Det vil sige, i timerne før folkemasserne klumper sig sammen med blikkene ens rettet ud over havet. Kridthvide og pastelfarvede luksusboliger klæber sig til den vulkanske klippeside, og udsigten mætter det kræsne øjes behov for hav. Hvis man har temperamentet og pengepungen til det, så er der her mange muligheder for at holde dele af eller hele ferien i nogle af de smukkeste ferieboliger på Santorini. Dyr solnedgang.

Efter at have rendt forvirret rundt til otte propfyldte restauranter er vi desperate. Skyggerne bliver stadigt længere, og varsler den endelige solnedgang. Jeg haster ned af byens mange trapper for at finde et sted, hvor vi kan se den sakrale solnedgang.

I lang tid så det håbløst ud. Men så. Lige foran mig står en livré klædt tjener, og smilede venligt med både øjne og mund, mens jeg hæsblæsende styrtede forbi ham. Der falder en sten fra mit hjerte, da han til min ryg, med klar og tydelig stemme, sagde, ”table free, Sir”.

Læs også: Med børnene i shelter

Fantastisk mad

Med fingrene bestiler jeg fluks plads ved restaurantens bedste bord, og først da jeg fik hentet spindesiden, gik det op for mig, at jeg skulle til at iagttage et af naturens mest almindelige fænomener, på en sindssyg dyr restaurant. Fanari Villas and Restaurant, som vi endte på, er et spændende sted.

Dyre priser, men fantastisk mad. Og så er udsigten unik. I rækkeafstand ligger den lille Ø, Thirassia, som kan nås fra den maleriske mole, der ligger 252 trin nede under Oia. Endelig kunne vi glæde os til at følge solens rejse mod havsengen.

Op og stå på taget

Fanaris eneste reklame er deres gæstebog. 4.500 sider med tilfredse gæster, og det siger alt, påstår de.

Kort efter kl. 20.30, sænker stilheden sig over byen. Solen begynder sin langsomme vandring mod havet, og alle blikke ensrettes.

Solnedgangen er ganske simpelt fantastisk, og så orange, at kun naturen kan farve med sådan en palet.

Efter havsækken har lukket sig om solkuglen, oplever vi et andet fænomen. Det begynder i det små, men efter ganske få sekunder spreder det sig over hele byen. Folk står på byens tage, på alverdens mure, sidder i restauranter og på byens gader, og råber hujende hurra. Og så klapper de. Først spagt, men hurtigt højt og rungende.

En stor naturoplevelse, med et kuriøst islæt af antropologisk feltstudie.

Læs også: I teatret i Hamburg

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig, borneferie.dk