En gang var et orangeri et sted, hvor man beskyttede appelsintræer mod vinterens frost

Nu har danskerne taget det til sig som et vigtigt opholdssted i haven. Men hvad er forskellen på orangeri, udestue og drivhuse?

Det skumrer i haven – den kolde nat nærmer sig, men i orangeriet er der lunt og godt. Stearinlysene er tændt, rødvinen står dybrød i glasset, og duften fra de eksotiske blomster mætter luften. Det er tid til hyggelig snak eller stilhed, mens et par flagermus kommer flaksende ind over orangeriet lige på den anden side af glasset. Havens træer og buske står som mørke silhuetter derude…

Læs også: Vinstok i drivhus med fødderne udendørs

 

En bekymret italiensk gartner

Orangeriet er blevet stedet, hvor vi mødes i haven, når det er godt at være inde selv om man gerne vil være ude. Men egentlig handler orangeriernes historie om noget helt andet: I Padova i Italien gik der i 1545 en bekymret gartner og så på den smukke parks spæde appelsintræer. Hvordan skulle de klare vinteren? Han fik bygget et særligt hus, som han kaldte orangeri, og hvor der kunne varmes op med åbent ild.

Orangerierne blev de kommende år almindelige i flere lande i områder, hvor der var risiko for frost. Her kunne citrustræer flyttes ind og stå i store potter vinteren over, og med store glasfacader kunne de kolde måneders sol udnyttes og bidrage til opvarmningen.

Læs også: Sådan undgår du uvelkomne gæster i drivhuset

Komfortable møbler og klinkegulv

I dag er det flere hundrede år gamle fænomen blevet et dansk fænomen, dog med en lidt anden betydning end den oprindelige. Her er det først og fremmest et sted, hvor man både er inden døre og uden døre. Hvor man kan være midt i naturen og alligevel holde varmen på kølige dage.

Ja, vi har i efteråret fået lavet en undersøgelse af, hvad vore kunder egentlig bruger deres orangeri til, siger daglig leder af Pavillon Danmark, Jesper Bank. Fordelingen er 80 procent ophold og 20 procent vækst.

Orangeri, udestue og drivhuse

Forskellen på orangerier og drivhuse er således, at hvor drivhusene i høj grad bruges til vækst, er orangeriet et sted, hvor man slapper af, spiser og opholder sig sammen.

Det præger indretningen

I drivhuset har man måske en havestol og jordgulv, i orangeriet er der komfortable møbler og klinkegulv. Orangeriet kan forlænge sæsonen, og faktisk viser undersøgelsen, at vore kunder bruger orangeriet i op til 10 måneder om året. Med en el-varmer eller en brændeovn kan man hurtigt varme orangeriet op, og solen hjælper også til gennem de store glaspartier.

Med orangeriet kan man være ude i naturen og alligevel inde i varmen, og det tiltaler mange haveejere, mener Jesper Bank.

Udestuen – en ekstra stue

Flere firmaer, der hidtil har været kendt for drivhuse, har de seneste år suppleret deres tilbud med orangerier. Men orangeriernes stigende popularitet betyder dog ikke, at hverken drivhusene eller udestuerne er på vej ud af hverken producenternes kataloger eller de danske haver.

Udestuerne kan på mange måder sammenlignes med orangeriet – og alligevel ikke. Udestuen er som ordet siger en stue, der er anbragt ude. Det er en del af huset, en ekstra stue, som man bevæger sig direkte ud i fra huset. Nogle gange bruges betegnelsen vinterhave, for her kan man sidde i sin have uden at bevæge sig ud af huset.

Fornemmelsen af at sidde i det grønne og omgivet af blomster og træer giver et ophold i udestuen eller vinterhaven en helt særlig betydning, men det er først og fremmest en udvidelse af huset beregnet til ophold og velvære.

Læs også: Skal det være en rå eller romantisk udestue?

Drivhuset – frodighedens glashus

Og så er der drivhuset. Her er der som regel hverken klinkegulv eller komfortable møbler. Måske står der et gammelt bord med blomsterkasser på og lige plads til en kaffekop? Måske står der et par stole, så man kan sidde og nyde de rødmende tomater og føle sig godt tilpas i frodighedens hus under vinduernes ranker?

Her i drivhuset lugter der af jord, planter og grøde. Her kan man pusle om de små planter i små urtepotter, til de er parate til at plante ud. Og her har man jord under neglene og gang i planteskeen. Drivhuset er amatørgartnerens værksted, og for mange noget absolut nødvendigt i haven.

Herfra forsynes den øvrige del af haven med planter, efter at de er blevet drevet frem, og her kan man dyrke det, det danske forår og den danske sommer ellers ikke ville give de bedste betingelser.

Orangeri, udestue og drivhus: De har hver deres betydning og mange haveejere vil ikke undvære nogen af dem.

Læs også: VIND Juliana Premium drivhus

Tekst  Kurt Balle Jensen

Foto  Gettyimages, Arte Glasbyg