Hvem vil ikke gerne tage forskud på foråret, når det er regnfuldt og trist udenfor – eller bare når temperaturerne ikke inviterer til ophold i haven? Jeg vil i hvert fald gerne …

Lad mig slå det fast med det samme: Jeg er vild med drivhuse, og det har jeg været, lige siden min havekarriere startede for mere end 25 år siden. Da var min hedeste drøm at få en victoriansk drivhus, som jeg havde set det i England. Sådan et måtte jeg simpelthen eje. Det passede perfekt til den have, jeg var i færd med at anlægge, så et hus – 30 kvadratmeter stort – blev bestilt hjem. Det var omkring årtusindskiftet.

Læs også: Kirsebær eller moreller?

Orangeriets indtog

Snart fandt jeg ud af, at jeg også måtte have et såkaldt warm house, som englænderne kalder det. Betegnelsen dækker over et vinteropvarmet væksthus – et orangeri – hvor man kan opbevare vintersarte vækster, for eksempel citrusfrugter, skærmliljer og andre ikkefrosttålende planter.

For at holde på varmen valgte jeg forsatsruder, og jeg besluttede mig for, at huset skulle være af træ. Jeg havde nogle helt klare idéer, der blev rentegnet af et arkitektfirma. På den plads, jeg havde udset i haven, kunne der ligge et hus på 50 kvadratmeter. Det er selvfølgelig en anseelig størrelse, men da haven er pænt stor, og villaen ligeså, blev det størrelsen.

I dag indgår det som en vigtig brik i havens design. Ikke kun er det praktisk, men det er også smukt.

Det nye drivhus

Man kunne forestille sig, at jeg med to glashuse havde fået min lyst styret, men nej … For små ti år siden opstod ønsket om et drivhus – mere til mennesker end til planter. Og det er det, der fremgår af billedet her.

Ønsket var et drivhus med et mere moderne udtryk end de to andre. Et hus, jeg kunne bruge som studio, hvor jeg kunne så og prikle, binde buketter og rigtig slå mig løs. Også dette hus skulle der fyres op i om vinteren.

Det blev til et arkitektonisk ret stramt drivhus på 40 kvadratmeter med tre lag glas og pyramideformet tag.

Om vinteren er der konstant 10-12 grader i huset, men temperaturen stiger hurtigt, når jeg tænder op i pejsen. På denne årstid skal der heller ikke mange solstråler til, før de magiske 20 grader nås. Så er det for alvor forår i drivhuset.

Det spirer og gror

Allerede fra februar flytter løgvækster og primulaer ind, ligesom jeg høster grene i haven og bringer dem ind til drivning. Det er utroligt, så længe alt holder sig frisk. Det skyldes selvfølgelig, at der om natten kun er godt og vel en halv snes grader, og at det kun er, når jeg tænder op i pejsen, eller når solen skinner fra en skyfri himmel, at det er mærkbart varmere.

Læs også: Forår med det samme

Jeg nyder simpelthen at gå og pusle i drivhuset, og fra begyndelsen af marts begynder jeg at så sommerblomster og også grøntsager. Sidstnævnte er især blevet en passion, efter at jeg er begyndt at dyrke køkkenurter i krukker.

Livet under glas er lige mig, for her kan jeg være sammen med mine vækster, indtil det bliver lunere i vejret. Det må vel være det, man kalder et rigtigt driverliv.

Tekst  Claus Dalby

Foto  Claus Dalby