Dette er en sponsoreret artikel fra Scan Lux Flexible A/S

Isoler selv dit drivhus med bobleplast og gør det klar til vinteren

Isolerer du drivhuset med bobleplast om vinteren, kan du få rigtig mange ekstra timer og afgrøder i det

Vi danskere er gode til at bruge vores drivhus. Vi planter blomster, rodfrugter og bær, samtidig med at mange har fundet plads til hygge og samvær bag drivhusets glasvægge.

Drivhussæsonen starter om foråret og slutter, for de fleste, når frosten trækker ind over Danmark.
I Danmark skal vi, som regel, ikke langt ind i november måned før frost og kulde står for døren og vil banke livet ud af dit drivhus.

Med dette simple trick kan du bruge drivhuset året rundt og dyrke et væld af lækre krydderurter; rosmarin, estragon og rucola og massere af dejlige rodfrugter, selvom der er frostgrader udenfor. Det kræver kun, at du isolerer dit drivhus til vinteren!

Tidlig blomstring i drivhuset der har været isoleret over vinteren

Hvordan fungerer drivhus isolering?

Ved at isolere alle glasruderne i lofter og vægge med boblefolie vil dit drivhus bedre kunne holde på varmen og sikre at solstråler stadig kan trænge igennem det transparente bobleplast. En boblefolie isolering kan forlænge brugen af dit drivhus, men ønsker du at kunne plante et stort udvalg af frugt og grønt igennem vinteren, anbefaler vi at du supplerer med varme i form af en varmeblæser, levende lys eller varmekabler til dit drivhus.

Boblefolie isolering er uden tvivl en af de billigste metoder til isolering og det kræver kun at du har en eftermiddag til rådighed for at sætte det op.

Tager du på en planteskole, så vil du let komme af med 600-1000kr.- for at købe nok ”drivhus isolering” til at dække hele dit drivhus.
Gå i stedet i dit lokale byggemarked eller gå på nettet og køb ganske almindeligt bobleplast. Gå efter bobleplast med en bredde på 1-2meter og se efter, at du finder den tykkeste boblefolie med de største luftbobler. Jo tykkere folien er, og jo større luftbobler, desto bedre vil bobleplasten isolere dit drivhus. Du kan med fordel folde boblefolien og hænge det op i et dobbelt lag. Fordelen ved at købe bobleplast fra et byggemarked er desuden, at du kan få ruller på op til 150-200meter i længden, så du har boblefolie til at isolere dit drivhus i mange år. Prisen for en rulle med en bredde på 2meter og en længde på 150meter koster omkring 350kr.-

Et isoleret drivhus forlænger din sæson

Hvordan påsættes bobleplast i drivhuset?

Du skal altid isolere dit drivhus indefra – det giver det bedste resultat. Hænger du boblefolie på ydersiden af drivhuset vil ikke få den ønskede effekt. Dit drivhus skal være tørt og tæt, det giver de bedste forhold for opsætning- og virkning af bobleplasten. Der findes flere metoder til fastgørelse af bobleplast. I samtlige planteskoler kan du købe beslag som er fremstillet til at hænge boblefolie op. De fungerer ved, at du påsætter klemmer rundt på drivhusets stolper på vægge og i loft. Der sidder en spids på klemmerne som du presser boblefolien nedover. Der medfølger beslag som derefter skrues på og holder boblefolien fast.

En anden enkel løsning er, at trække et reb langs toppen af drivhusets tag. Du kan skrue et ophæng op i toppen af hver gavl og et i midten af drivhuset for at holde rebet fast. Fastgør et reb eller snor rundt i kanten, der hvor taget møder siderne i drivhuset. Bobleplasten lægges henover rebet i toppen af drivhuset og fastgøres langs vinduerne ved at blive trukket bagved rebet som sidder langs kanten af drivhuset. Begge løsninger er optimale til fastgørelse af bobleplast i drivhuset. En fordel ved disse løsninger er, at begge løsninger kan pilles ned når foråret springer ud, og genbruges igen til vinter.

Isolering af drivhus med bobleplast