Jeg har en svaghed for vand. I naturen kan vandet i bække, åer og søer gemme på overraskelser af liv. Naturens vand er på den måde ligesom et kinderæg: vi kan ikke umiddelbart se, hvad det gemmer på.

I naturen er en bæk noget af det smukkeste, men den er ikke bare til for vores øjnes lyst. Skovens dyr op planter har glæde af den som levested, til reproduktion, skjul, spredning og som drikketrug. Børn sopper frivilligt og ufrivilligt i bækken, søsætter små skibe, laver dæmninger og meget andet. Nogle danskere er heldige at have en havudsigt eller en bæk eller å i haven. Men os, der ”bare” har en have, kan faktisk bringe vandets vilde liv med os hjem.

Læs også: Lav dit eget regnvandsbed

Guldæg af liv

Med en havedam kan du få et guldæg af naturoplevelser. I min verden er det fedt, hvis der er plads til vilde dyr, som selv finder vej til dammen. Mange sætter fisk ud, men jeg synes det bliver lidt pauseskærmagtigt. Fiskene spiser desuden æg fra frøer og andre dyr, så selvom guldfiskene ser søde og uskyldige ud, så forhindrer de faktisk de vilde, danske smådyr i at komme hjem i jeres dam.

De er smukke, men de forhindre desværre meget andet liv i at finde vej til din havedam. Overvej derfor, hvad du vil med din dam.

De er smukke, men de forhindre desværre meget andet liv i at finde vej til din havedam. Overvej derfor, hvad du vil med din dam.

Uden fiskene kan dammen blive levested for frøer, tudser og måske salamander. Sidstnævnte kaldes i øvrigt vandhullets drage, fordi den ligner dragen Smaug i mini-udgave. Hvis I er heldige tiltrækker havedammen også nye fugle til haven, smukke insekter og runde pindsvin. Det gør havedammen mere tredimensionel, og så kan den både nydes på afstand og tæt på.

Det her er en af dem, som du kan gøre en forskel for, hvis du levner plads i din dam. Hvis du ikke har fisk i dammen, så kan frøen yngle her og der kan komme små haletudser. Det er sjovt for både børn og voksne.

Det her er en af dem, som du kan gøre en forskel for, hvis du levner plads i din dam. Hvis du ikke har fisk i dammen, så kan frøen yngle her og der kan komme små haletudser. Det er sjovt for både børn og voksne.

Danmark mangler små vandhuller, som kan hjælpe eksempelvis frøerne med at sprede sig, og så børn, børnebørn og naturglade og barnlige sjæle igen og igen kan få gode naturoplevelser.

Det er en livgivende kilde i naturen og oh så smuk at se på. Vandløbet er centrum for mange dyr og planters liv.

Det er en livgivende kilde i naturen og oh så smuk at se på. Vandløbet er centrum for mange dyr og planters liv.

Læs også: 7 skarpe råd til at tage perfekte havebilleder

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for biodiversitet:

Biodiversitet handler om mangfoldigheden af liv i naturen lige fra små insekter til store egetræer.

Oftest er en høj biodiversitet et tegn på, at naturen trives, fordi der er plads til mange arter og processer.

Danmarks Naturfredningsforening vil gerne have danskerne ud og tage temperaturen på biodiversiteten i den danske natur, og i 2015 kan du tage naturen i hånden ved at registrere bestemte arter af dyr og planter, svampe og mosser i naturen, hvor du bor.

1. marts kommer der desuden en mobil app til formålet, men allerede nu kan du gå i gang med at registrere.

Læs mere på www.biodiversitet.nu

Tekst  Thomas Neumann

Foto  F. Rasmussen, Erik Jørgensen, Poul-Werner Dam