Økologi og sommerfugle på Hegnstrup

På Hegnstrup lidt uden for Slangerup dyrkes økologi, fællesskab og sommerfugle. 

Allan Clausen, som er en af den økologiske bevægelses pionerer i Danmark, giver naturen og fællesskabet plads på sit landbrug lidt uden for Slangerup.

Dette skulle egentlig være en historie om kartofler, spidskål og andre af de afgrøder, som Allan Clausen og Ida Dahl-Nielsen dyrker økologisk på gården Hegnstrup mellem Jørlunde og Slangerup i Nordsjælland.

Men allerede i det lune køkken, hvor to frivillige landbrugsassistenter er i gang med frokosten, og en flok stole er stablet op efter fællesspisning med nabogårdene dagen før, bliver det klart, at økologien på Hegnstrup også handler om at dyrke fællesskabet og naturen.

Økologi og fællesskab

“Det var fra begyndelsen en ambition, at vi skulle give naturen de bedste betingelser. Både jeg og Ida er uddannede biologer, og min store interesse har alle dage været sommerfugle. Jeg har gennem tiden gjort meget for at tiltrække insekterne, og i dag har vi masser af sommerfugle, også nogle af de sjældne,” siger Allan Clausen.

Hegnstrup er sammen med det bedre kendte og langt større Svanholm en pioner i den danske økologiske bevægelse. Gården har været økologisk i 40 år, og dens historie er også historien om økologiens udvikling – fra spæde forsøg og ideologisk madrevolution for de mest miljøbevidste til mainstream i supermarkederne.

“Gården var oprindeligt mine forældres; jeg er vokset op herude. Da jeg læste biologi, opstod ideen om at skabe et kollektiv, hvor vi kunne dyrke jorden efter andre principper, som tog mere hensyn til naturen, men fællesskabet var fra begyndelsen en vigtig del af det,” siger Allan Clausen.

Læs også: Hotte hotdogs med feminint twist

Klassisk landbrug

At gå rundt på Hegnstrup er på mange måder som at komme tilbage til det klassiske danske landbrug. Lige efter 2. verdenskrig var der over 200.000 bedrifter i Danmark, og der var som regel både dyr og planteavl på hver af dem.

I dag er der ca. 12.000 heltidsbrug tilbage, og i modsætning til den form for gård, som Allan Clausen er barn af, er landbrugene i dag højt specialiserede virksomheder, hvor der som regel kun er én type produktion, hvad enten det er mælk, grøntsager, kød eller korn.

Hegnstrup

Hegnstrup ligner den type bondegård, man stadig kan få som legetøj, hvor der er køer, får, høns og heste foruden marker og enge. Gårdens hovedvægt på grøntsager gør et drivhus nødvendigt, så sæsonen kan strækkes længere.

Allan skridter det store, hjemmelavede drivhus af. Det er her, at han dyrker en stor del af grøntsagerne og kan forlænge sæsonen, så spidskål, salater, timian og persille kan tyvstarte og holde ud, længe efter at sommeren er forbi.

Det har fordele at have både dyr og planter på gården. Ud over at græsse gårdens blomstrende enge sørger køerne om vinteren i stalden for, at grøntsagerne kan opbevares frostfrit i bygningen uden anden opvarmning end kropsvarmen fra dyrene. Og der er økologisk gødning til grøntsagerne.

Drivhuset på Hegnstrup

“Som økologer arbejder vi med naturens kredsløb, og for os har variationen altid været vigtig. Det gør arbejdet sjovere og afvekslende, men det er også bedre for naturen, når vi ikke fylder kæmpe arealer med én afgrøde,” siger Allan Clausen.

Grøntsagsmarkerne ligger som felter spredt rundt i landskabet med udyrkede arealer ind imellem, hvor naturen får lov at rykke ind på egne betingelser og til glæde for de græssende husdyr.

“Når man som mig gerne vil tiltrække sommerfugle, er det vigtigt med mange forskellige planter. Grøntsager kræver mindre plads end korn, og udbyttet i forhold til pladsen er større. Det kræver til gengæld mere arbejde, men det er jo helt tosset, at vi bruger så stor en del af Danmarks natur på at dyrke korn til svin og fylder det med gift og gødning, når vi havde bedre af at spise sunde grøntsager og samtidig kunne skabe meget mere natur.”

Læs også: 3 geniale grilltips fra Claus Holm

Markerne på Hegnstrup

Faglig stolthed

Allan Clausen vurderer, at han gennem tiden har haft flere hundrede landbrugselever og frivillige til at lære økologi og traditionelt landmandskab på Hegnstrup. Flere af dem har siden købt nabogårde op i nærheden, så der efterhånden har bredt sig et helt netværk af økologiske brug fra Slangerup til gårdene omkring Buresø. Samtidig bliver vigtig viden om dyrkning bevaret og spredt.

“Der er ældgammel viden i landbruget, som vi er ved at miste på bare et par generationer. Min far havde stadig arbejdsheste, men jeg lærte aldrig rigtig at arbejde med dem, fordi han fik traktor. Den viden er allerede forsvundet.”

For Allan Clausen og hans familie har fællesskabet omkring dyrkningen og livet på landet været vigtig. Og han håber på en jordbrugsreform, som vil gøre det muligt igen at splitte store brug op i flere små, som hver især kan skabe muligheder for fællesskaber eller en familie på hel- eller deltid.

“I dag er der måske kun to-tre mennesker, som er beskæftiget på et stort landbrug. Hvis det blev delt op, kunne mange flere få muligheder ud af samme areal. Det ville være til glæde for livet på landet og understøtte, at der er udvikling her. Men det kræver andre dyrkningsmetoder og andre produkter end korn og svin,” siger Allan Clausen, som mener, at man til gengæld vil få større faglig stolthed tilbage i landbruget.

“I dag ser mange landbrugere jo ikke deres kunder, de leverer bare råvarer til et stort system. Vi har gennem alle årene haft direkte kontakt, og det betyder meget, når kunderne giver udtryk for, at de er glade, eller de kan sige til, hvis de ønsker sig noget andet. Det har været med til at udvikle os,” siger Allan Clausen.

Læs også: Ismageriet som i de gamle dage

Dyrene på Hegnstrup

Næste generation

De første år på Hegnstrup sidst i 1970’erne og først i 1980’erne var gyldne. Markerne blev frodige, og der var interesse for økologerne, selv om mange af landmændene i området også betragtede dem med skepsis. Hegnstrup og andre gårde fik skabt leveringsordninger, hvor de selv bragte ud til kunderne på andre kollektiver, restauranter, helsekostbutikker og familier. Det gav en god kontakt.

Siden blev det også til markeder, men i dag er det gårdbutikken, som er centrum, og produktionen er blevet noget mindre. Tiderne ændrede sig.

“Efterhånden fik supermarkederne økologiske varer, og der kunne et lille brug som vores ikke være med. Indtil for nylig skulle man kunne levere til alle butikker i hele kæden for at få lov at levere, og det kom vi i klemme i. I dag er der åbnet for mere lokale løsninger i mange supermarkeder, men vi synes, det fungerer godt med gårdsalget.”

Næste generation er klar til at overtage Hegnstrup, hvis Allan og Ida på et tidspunkt ikke orker mere. Sønnen Jeppe er rykket ind med sin familie, så nu er der igen tre generationer på gården.

“Der er mange, som taler om at flytte fra byen og ud på landet, men de færreste tør gøre noget ved det. Det er en skam, og jeg forstår det ikke. Landdistrikterne skriger på fornyet liv. Det er et godt liv, og der er noget dybt tilfredsstillende ved at dyrke jorden og sin egen mad. Der er jo ingen, som siger, at alle skal være landmænd på fuld tid, men mange flere burde tage chancen og skabe fællesskaber herude. Drop individualiteten, overforbruget, de dårlige madvaner, og skift tilværelsen ud med landlivets glæder omkring et fællesskab.”, lyder det fra øko-pioneren.

Læs også: Hyggelige høns i haven

Tekst  Susanne Sayers

Foto  Susanne Sayers m.fl.