Bøgetræet er endelig sprunget ud og som det mest almindelige træ i Danmark er det forrygende, at vi hvert år glæder os over at se de friske grønne blade komme frem. Det regnes for et af Danmarks nationaltræer i tæt konkurrencen med egen.

En bøg kan blive helt op til 350 år, men her i landet bliver de fleste fældet når de er 90-120 år. 17% af vore danske skove er dækket af bøg.

Når de fine lysegrønne blade springer ud, ser vi det i nyhederne på tv og vi glæder os over at det sikreste tegn på forår er kommet. I visse landsdele er der ligefrem konkurrencer om hvornår den første bøg er sprunget ud. Bøgen vokser ikke meget længere nordpå end Danmark.

Læs også: Spis havens blomster

Tænk over dette når du planter et bøgetræ

Bøgen kan blive op til 40 meter højt, med en stammediameter på 2 meter. Det kan drikke op til 125 liter vand i døgnet, mens det vokser. Et bøgetræ trives ikke godt i lerjord eller ved kysterne med megen vind.

Brug ikke bøgehækplanter til at plante som solitærtræ. Frøene til hækplanterne er af ringere kvalitet og det vil ses på det fuldvoksne træ.

Spis bøgen

Både de nyudsprungne blade og bøgens frugter, bog, er spiselige. De friske grønne blade er dækket af små hår, som dels beskytter bladet mod nattefrost og dels mindsker fordampningen af vand. Bladene er svagt syrlige, men smager friskt og af forår. Bogen har en nøddeagtig smag, pil skallen af bogen og spis den lille nød indeni.

Ca. Hvert 4. År sætter bøgen ekstra mange frugter – typisk hvis den foregående sommer har været meget varm og tør. På den måde sikrer bøgen sin egen overlevelse, da de små frugter falder til jorden og danner små bøge-kimplanter det efterfølgende forår.

På samme måde sørger bøgen for at udkonkurrere andre planter og træer, ved at danne et tæt skyggefelt rund om sig, med sine blade.

Lidt pudsige facts om bøgetræet

  • Træet har lagt navn til ordene bog og bogstav. Vikingerne kaldte bøg for bog. De brugte en bøgestav til at skrive runer i og deraf kom navnene.
  • Bøgen er god til at snitte træsko af. I 1800 tallet blev en skovs værdi udregnet efter, hvor meget træskotræ der var i den
  • I gamle dage gik der store mængder bøg til forarbejdelse af jernbanesveller til jernbanenetværket i Europa
  • Det var bøgetræet der inspirerede J.R.R. Tolkien til at skrive Ringenes Herre

Kilder: Skolen i skoven, Naturstyrelsen

Læs også: Erantis giver årets første håb om forår i haven

Tekst  Gitte Højbjerg

Foto  Nils Langballe