Sådan børster du tænderne på din kat

Kattens tænder skal helst børstes dagligt for at forebygge tandsygdomme, men mange katteejere glemmer at børste. Det skal være en god oplevelse for katten at børste tænder, så man kan opbygge en fast rutine.

Læs også: Sådan bryder vi husejere loven – hver dag året rundt!

Børst din kats tænder dagligt

– Det ikke kun menneskets tænder, der har godt af at blive skrubbet jævnligt. Det har kattens tænder også. Det forklarer Lotta Möller, der er dyrlæge hos Agria Dyreforsikring i en pressemeddelse. Mange tandsygdomme hos katte kan forebygges ved regelmæssig tandbørstning.

– Ud over at skåne katten for smerter i munden, så kan man også spare både sig selv og kat for et besøg hos dyrlægen til tandregulering, forklarer hun. Lotta Möller oplever i sit daglige arbejde, at alt for mange katteejere undlader at børste kattens tænder.

– Selvom katten måske stritter imod i begyndelsen, så er det ikke vanskeligt at børste kattens tænder, siger Lotta Möller. Hun foreslår, at man opbygger en fast rutine med sin kat, så den vender sig til børstningen. Hun har samlet nogle gode her:

Vær gerne to personer

Er i flere personer i husstanden, så kan I overveje at være to om at børste tænderne i begyndelsen. Lad katten sidde mellem knæene med ryggen mod maven på den ene for støtte. Den anden person står foran katten og børster. På den måde er det lettere at holde katten i ro, og det er en fordel, da den meget muligt vil forsøge at komme væk de første gange.

Læs også: Klumme: En huskat der blot er til pynt

Små bevægelser

Børst tændernes flader med nænsomme bevægelser, og vær særlig forsigtig med tandkødskanten. De store tænder i overkæben er mere sårbare, og derfor er det godt, hvis du kan komme til dem, selvom det kan være svært.

Brug gerne tandpasta

Det er fint at benytte en tandpasta. Tandpastaen er godt for kattens tænder, og så synes de fleste katte, at det smager godt. Du skal ikke bruge din egen tandpasta. Vælg en type, der er beregnet til katte. Det kan købes i de fleste dyrehandlere. Det kan være en god måde at gøre det mere behageligt for den. Der er blandt andet tandpasta med smag af lever, som mange katte synes godt om.

Læs også: Sådan bryder vi husejere loven – hver dag året rundt!

Sådan børster du kattens bisser – trin for trin

  1. Vælg en blød tandbørste, det kan alternativt være en børste-pude på fingeren, hvis katten finder børstningen ubehagelig. Hvis du vil bruge en tandpasta, så vælg én beregnet til katte.
  2. Vælg et tidspunkt at børste tænder, hvor katten er rolig og godt tilpas.
  3. Begynd med tænderne på forsiden. Skrub forsigtigt tænderne med børsten langsomt med lidt vand og eventuelt tandpasta.
    Det er også vigtig at børste tænderne bag i munden – selvom katte stritter imod. Sørg for, at tandbørstningen bliver en så god oplevelse som muligt for katten, så den vender sig hurtigt til det. Glem ikke at rose katten.
  4. Afslut med en godbid.

Film om tandbørstning på katte

Agria Dyreforsikring har lavet en film om tandbørstning på katte. Se den i videoen nedenfor.

Tekst  C. Dahl

Foto  iStock