Sådan laver du dit eget bi-hotel til fire stjerner

Lad bierne flytte på et fire-stjernet bi-hotel

Vi mangler bier i den danske natur, men med en smule hyggeligt familiearbejde kan du skabe et fantastisk hjem for bierne i egen have.

Stribet i sort og orange, en krop fyldt med bløde hår, og når den er mæt, sidder den så stille, at du kan ae den – men kun med én finger, for den er ikke ret stor.

Læs også: Flere vil have vilde dyr i haven

En sjælden gæst

Honningbien er en af de biarter, der er ved at være en sjælden gæst i den danske natur, og det er en skam – ja, faktisk er det noget nær en katastrofe, for det er bierne, der bestøver de afgrøder, som vi skal spise.

Der findes 270 forskellige biarter, og flere af dem er stærkt udrydningstruede. Men vi kan selv gøre noget for at hjælpe bierne på fode i vores have.

Først og fremmest er det vigtigt at tænke på noget, som bierne kan leve af. Bier har brug for, at der er adgang til mad fra marts-april til ud på sensommeren. Derfor er det en god ide at plante biens kulinariske favoritter – helst nogle, der blomstrer på forskellige tidspunkter af året. De små flyvere er vilde med kurveblomster eller pilegæslinger, og så har de brug for et sted at slå bo.

Fire-stjernet luksus

Vi skal lave et lækkert,fire-stjernet bihotel, hvor bierne kan finde ro og have et sikkert sted at lægge deres æg– og det er slet ikke svært. Det er som regel huleboende bier, der flytter ind på værelserne i vores bihotel, og de hygger sig særligt i bundter af bambus eller hule rør.
Vi skal bruge en plastik- eller lerurtepotte eller en tom dåse. Et rør eller små kasser kan også anvendes. Er der åbning i begge ender, skal den ene ende lukkes til, så der bliver mørkt inde i boet.Reden består af blomsterblade, harpiks eller mudder, som bierne tygger til en blød masseog former til etperfekt hotelværelse –men den del klarer de selv.

Læs også: Myrer på matriklen

Bi-hotel af bambuspinde

Det skal du bruge:

  • Urtepotte, dåse eller lille kasse
    • Bambuspinde
    • Sandpapir
    • Sav, kniv eller grensaks
    • Evt. sand eller ler
    • Evt. karton, pap eller træ

Sådan gør du:

  1. Skær bambuspindene til, så de passer i potten/dåsen/kassen. Læg evt. sand eller ler i bunden, så pindene har noget at sidde fast i.
  2. Hvis der er et eller flere huller i bunden af beholderen, så dæk det til med pap, karton eller træ.
  3. Fyld beholderen helt op med bambuspinde. Brug sandpapir til at få enderne af bambuspindene til at passe.
  4. Hæng de færdige bihuse op udenfor, 1-2 m over jorden på et tørt, solrigt og helst sydvendt sted med læ, gerne på en væg eller et hegn.

Forbered dig på, at det kan tage noget tid, før der kommer bier i bihotellet, især hvis det er koldt udenfor.

Bi-hotel af bambuspinde

Værd at vide

Gangene i bihotellet skal være 4-10 mm i diameter. Der kan være gange med forskellige diametre i det samme bihotel, så man kan tiltrække forskellige slags bier. Lucernebladskærerbien foretrækker fx gange med en diameter på omkring 6 mm, mens den røde murerbi foretrækker omkring 8 mm.

Læs også: Årets stærkeste havetrends fra Chelsea Flower Show

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk

Foto  Majbritt Andersen, Borneferie.dk