Foråret, varmen og lyset er kommet, og selvom vi er langt forbi kyndelmisse den 2. februar, kan vi huske på det gamle danske husråd, der knytter sig til denne: Ved kyndelmisse skal man have halvdelen af sit forråd tilbage.

Dette er et godt råd, hvis man ikke lige kan svinge forbi det lokale supermarked og fylde forrådskammeret op. I gamle dage var foråret nemlig ofte lig med sult, da de færreste havde masser af sild på lage og røget kød hængende tilbage efter vinteren. Blandt andet derfor lavede man såkaldt syvkål ved forårs- og påsketid ud af det, der var tilovers eller kun lige var begyndt at spire.

Grøntsager fra køkkenhaven såsom gulerødder, hvidkål, kartofler, løg, porre eller pastinak kan bruges. Og vilde urter som skvalderkål, brændenælder, bellis eller fuglegræs er også godt.

Læs også: Coleslaw med spidskål

Vil du lave din egen syvkål?

Skold brændenælderne og skær dem i småstykker. Snit de andre grønsager i småstykker og svits dem i olie. Tilsæt vand, mælk og brændenælder til de svitsede grøntsager. Kog til grøntsagerne er møre – husk at røre i gryden, så det ikke brænder på! Mos grøntsagerne til suppen er jævn. Smag til med salt og peber.

De lyser op i haven og så er de fulde af gode vitaminer, primært C-vitamin. Overvej om det ikke var på tide at anlægge et lille kålbed. Udover at være sundt er kålen en kulturhistorisk grøntsag.

De lyser op i haven og så er de fulde af gode vitaminer, primært C-vitamin. Overvej om det ikke var på tide at anlægge et lille kålbed. Udover at være sundt er kålen en kulturhistorisk grøntsag.

Vild med kål

Jeg bliver så glad, når jeg kommer forbi haver med et kålbed. Her står måske lidt grønkål og rosenkål, der var vores forfædres ”kummefryser” og forsikring mod sult. Men det er jo også godt for os i dag at have vitaminer uden for døren til øje og korpus. I kunne overveje, om I ikke skulle bruge en halv kvadratmeter af haven til et kålbed for kulturhistorien, sikkerheden, fremtiden og smagsløgene.

Læs også: Forår med Dahlia

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for biodiversitet:

Biodiversitet handler om mangfoldigheden af liv i naturen lige fra små insekter til store egetræer.

Oftest er en høj biodiversitet et tegn på, at naturen trives, fordi der er plads til mange arter og processer.

Danmarks Naturfredningsforening vil gerne have danskerne ud og tage temperaturen på biodiversiteten i den danske natur, og i 2015 kan du tage naturen i hånden ved at registrere bestemte arter af dyr og planter, svampe og mosser i naturen, hvor du bor.

1. marts kommer der desuden en mobil app til formålet, men allerede nu kan du gå i gang med at registrere.

Læs mere på www.biodiversitet.nu

Tekst  Thomas Neumann

Foto  Matthew Howard, Color Line

naturbloggen

Naturbloggen med Thomas Neumann

Jeg har en lang og lys kærlighedshistorie med friluftsliv, miljø og naturen. Med årerne er kulturhistorien i dyr og planter kommet ind som endnu en måde at nyde og udforske naturen på. Små naturæstetiske oaser som spindelvæv i sensommersol og storslåede vidder giver samme glæde. At dele naturoplevelserne med børn er berigende og det bedste, jeg ved. Som naturvejleder hos Danmarks Naturfredningsforening kan jeg kombinere min passion med mit job.