En selvvander til blomster og Chili

Det er et lille system, der selvvander de planter/blomster, der bliver hængt op i systemet. Ideen kommer fra urbane haver og er meget brugt i USA.

Du hænger 3-4 potter op i de to lodrette ståltrådssnore. Rundt om hver potte laver du et stykke rund ståltråd, der bindes fast på de to lodrette ståltrådssnore. Derefter fører du en slange op via den ene af ståltrådssnorene. I toppen binder du slangen fast med ståltråd, så slangens åbning peger ned mod den øverste potte.

I bunden placerer du en balje lige under de hængende potter. Jeg har brugt en gammel murerbalje.

Nede i baljen lægger du en gammel akvariepumpe. Du monterer slangen på pumpens udgang, så den pumper vand op til planterne i potterne. Pumpen skal ikke være særlig kraftig, da den ikke skal sende alt for meget vand op til planterne. Hvis planterne bliver for våde i jorden/rødderne, kan du lave et hul i slangen nede i baljen, så noget af vandet ikke bliver pumpet op. Husk at der skal være hul i bunden af alle potterne.

Læs også: Hjemmelavede genbrugspuder til haven

Systemet kan også laves med en luftpumpe.

Selvvander

Jeg har bygget det her lille system på mine børns skole, og det virker ret fint. Jeg vil også lave et til mit drivhus, det vender jeg tilbage med:-)

Læs også: Salat med vandmelon, chili og balsamicosirup

gordetselv

Gør-det-selv bloggen med Joen Slyngborg Myrtue

“Er der noget, jeg elsker, er det at bygge ting ud af genbrug. Hver gang jeg er på genbrugspladsen for at aflevere noget, kommer jeg hjem med noget nyt … Jeg bygger drivhus, river badeværelsesgulvet op, sætter højbedet op på taget, opfinder et selvvanderanlæg og den slags. Og så er jeg grafisk designer. Jeg er 32 år, bor sammen med min kone Helene og vores tre børn, Karla 9, Sonja 6 og Orla på 3. Vi bor i et helt normalt parcelhus, på en helt normal villavej :-)”