10 tips til den perfekte græsplæne

Den perfekte plæne kommer ikke af sig selv. Ved at følge en række professionelle råd til pleje af græsset er en tæt, grøn plæne fri for mos dog inden for rækkevidde. Men der skal ofte både knofedt, vand, gødning og måske en omgang plænerens til…

Synes du også, at naboens græsplæne altid syner en anelse grønnere end din egen? Så er det måske nu, du skal trække i arbejdstøjet og give græsplænen lidt ekstra omsorg? Med et eller flere af følgende råd får du snart en perfekt plæne.

Læs også: Sådan reparerer du gule pletter i græsplænen efter hundebesøg

PJ.001.036

1. LUFT PLÆNEN. Træd en gravegreb ned i den kompakte jord og vrik og bræk den frem og tilbage. Derved opstår lufthuller i græsplænen, og dem skal der gerne være minimum 30 cm i mellem, som jorden giver sig. Det er et stort stykke arbejde, men det betaler sig og skal gentages efter behov for at få luft i jorden og for at bortledt overfladevand ned til vækstlaget.

2. FJERN MOS. Behandl græsplænen med en vertikalskærer eller en mos-opriver, som kan lejes, købes eller lånes. Maskinen fjerner mos og skærer ned i græssets rodnet (maks. 3 mm), så det tyndes ud, bliver mindre tæt og giver plads til nye skud. Uden mos bliver der gode vækstbetingelser for et nyt, robust rodnet. At ruske op i græssets rødder med vertikalskærer kan gentages flere gange i løbet af sæsonen, dog ikke i tørkeperioder. Da mos trives bedst i skygge, kan du overveje at fælde eller beskære de mest skyggende træer og buske.

3. SPRED SAND. Tilføj maksimalt en halv cm sand, hvis der er eftersået med græsfrø på plænen, eller for at oprette ujævnheder. Sandet fordeles ud på plænen med bagsiden af en rive. Derved bliver jorden omkring græsset mere porøs, og når græsfrøene dækkes fås en bedre spiring.

4. GIV GØDNING. Græsplænen gødes herefter med plænegødning tre gange på sæsonen i henholdsvis april, maj/juni og august/september. Hvis man bruger opsamler på sin plæneklipper, skal man bruge dobbelt så meget gødning, da græsafklippets næringsstoffer mangler.

5. TILSÆT NÆRING. Behovet for at berige plænen med kalk afhænger af jordbundens surhed, så tag en jordbundsprøve og få svar på om der er behov for kalk eller ej. Testsæt kan købes på planteskoler, i byggemarkeder eller på nettet.

Læs også: 3 hurtige i haven i maj

6. VAND I VARMEN. Normalt kan plænen klare sig selv. Men når det bliver rigtig varmt, kan det være nødvendigt med ekstra vanding. Græsplænen vandes med 20 mm vand til hele vækstlaget, når den begynder at blive sveden. Så sættes der rødder længere nede i jorden.

7. UNDGÅ UKRUDT. Ukrudt undgås med plænerens. Sprøjt ved minimum 12 grader. Græsset må ikke have været klippet de seneste fire dage. Det må ikke regne før tidligst seks timer efter, og der skal gå yderligere fire dage før næste klipning. Er du imod kemi, findes naturlige bekæmpelsesmidler på markedet. Der er dog også den mulighed at bruge knofedt: Fjern mælkebøtter, vejbred m.m. med et redskab til formålet: Det har træskaft og en cirka 15 cm jernpind kløvet i spidsen. Så kan uønskede planter ”vrikkes op”.

8. BEKÆMP MULDVARPE. Havens små gravere bekæmpes med saks ved første skud. Du må selv i krig og kan ikke forvente hjælp fra kommunens skadedyrsbekæmper. Køb to-tre sakse i byggemarkeder og læs instruktionen. Der graves hul ned i skuddet til muldvarpen gang, og saksen placeres i udgangsposition med lokkemad. Der hældes jord over og en omvendt spand beskytter bunken.

9. FJERN AFKLIP OG NEDFALD. Ved græssets sidste tre klipninger i oktober-november skal græsafklip og visne blade rives væk for at forebygge sneskimmel i vintermånederne.

10. Er du så uheldig, at der går hul på din plæne, fordi hunden har tisset eller muldvarpen har gravet, så betyder det ikke, at du skal vente en hel sæson på at få lappet hullerne. Flere producenter tilbyder små “plastre af græs”, der dækker den bare plet. Alt du skal gøre er, at placere den korklignende plade på pletten. Når du vander pladen, bliver den porøs, og du kan nemt forme den, så den dækker hullet. Herefter vil græsfrøene spire, og din græsplæne vil hurtigt blive tæt, grøn og klar til sommerens aktiviteter.

Læs også: Blomster i krukker

Rullegræs for de utålmodige Selv om det er en dyrere løsning end at så græsset selv, køber flere danskere deres græsplæne færdig i form af rullegræs. Rullegræs, som har været kendt siden vikingetiden, vokser sig stærkt på marker og bliver skrællet af med særlige maskiner. Rullerne af veltrimmet græs transporteres ud til kunderne, som enten selv lægger græsset og efterbehandler det, eller betaler leverandøren for at sørge for processen.

Klipningens ædle kunst

En plæneklipper er god, så længe den kan justeres i højden. Men hvilken model, det er en fordel at vælge, afhænger af græsplænens størrelse.

Håndskubber uden motor: Egnet til den mindre plæne. Kræver korte intervaller da græsset ellers bliver for højt at mase sig igennem.

Den gammeldags cylinderklipper klipper smukt, men intervallerne skal være korte for at holde trit.

Motorklipper og elektrisk plæneklipper: Begge slags kan bruges til pænt store græsplæner. Især motorklipperen kan forcere græs, som er blevet lidt for langt. Den larmer, men man risikerer ikke at klippe en ledning over som på el-klipperen (som dog også fås til opladning).

Robotplæneklipperen: Er velegnet til den store have men kræver supplerende arbejde med at klippe kanter rundt om træer, buske, hæk, terrasse m.m.

Havetraktor: Fin til parklignende haver, godser og landbohaver med X-large græsplæner. Men er ellers mest legetøj for de motorglade og egnet som hjælpemiddel for ældre og gangbesværede haveejere.

plæneklipning[2]

Læs også: Haven i Bjergene – mit nye haveeventyr

Klippehøjden

Græsplænen bør ikke klippes lavere end 3 cm over jorden. Klip kun en tredjedele af græsset væk pr. gang. Er græsset blevet langt, så klip først lidt og mere nogle dage senere. Det ideelle antal klipninger er et par gange pr. uge i vækstsæsonen i maj. Senere kan du nøjes med én gang om ugen. Afklippet græs kan spredes/efterlades på plænen. Men det kan også drysses i staudebed eller køkkenhave.

Kløver fjerner ukrudt og giver næring

Du kan få en ren, grøn græsplæne og spare på gødningen, hvis du sår plænegræs med mikrokløver i. Kløver gør plænen så tæt, at ukrudtsfrø har svært ved at spire. Desuden har kløver evnen til at optage luftens kvælstof. Kvælstoffet gemmes i rødderne, hvor det frigives efterhånden som rødderne forgår og nedbrydes. En græsplæne, der også består af mikrokløver, er altid grøn – også i en tør og varm sommertid. Har du allerede en græsplæne, kan du så mikrokløver i de bare pletter efter muldvarpeskud og efter at have fjernet ukrudt. Kløveren vil langsomt brede sig til andre bare områder i plænen.

Kilde: Laila Sølager, Home & Garden

græs m kløver copy

Verdens mest udbredte art – Fakta om græs

Græs er med 10.000 arter en af de største familier inden for blomsterplanterne og udbredt i alle klimazoner.

Flere arter er nytteplanter med stor betydning for mennesker – tænk bare på kornsorter som hvede, rug, byg, havre, majs og ris samt bambus.

Græs findes som naturtyper verden over fra kyst til bjerg på steder som enge, stepper, overdrev, prærier, pampas og savanner. Og dertil kommer menneskeskabte steder som marker, plæner, parker og golfbaner m.m.

Græsfamilien omfatter både arter, som lever i kort og lang tid. De kan vokse i såvel fugtigt miljø som i langvarig tørke, samt både meget varmt og i arktisk kulde. Græs ses som underlag i skove, og det vokser i vejkanter, på skråninger og klipper, hvor træer og buske tillader græsset lys og plads.

Cirka en femtedel af Jordens plantedække består af græsser især på savanner, prærier og stepper, hvor der ikke kan vokse skov. Dertil kommer kulturlandskaber dannet af fortidens mennesker i en lang proces fra istiden, hvor skove blev omdannet til græsgange og enge – blandt andet i Centraleuropa.

Læs også: Skab stemning i haven med vandfontæner

Tekst  Mette Andersen

Foto  Jesper Ray