Spørgsmål til Villaeksperterne om mos i græsplænen

Jeg har, som alle andre haveejere, mere mos end græs i plænen nu efter en våd vinter. Min planteskole anbefalede perlekalk, så det har jeg købt. Men er det løsningen?

At rive al det mos løs med håndkraft er ikke noget jeg ønsker at begive mig ud i..
Jeg har slået græsset første gang i år, da det var langt . Under græsset er mere mos.

Mvh Heidi Svenningsen

Læs også: Sådan slipper du af med mos i græsplænen

Svar

Kære Heidi

Mos i græsplænen har de sidste par år været et stort problem.
Mos er en planteart, der trives godt under fugtige, skyggefulde og næringsfattige betingelser. Er der meget mos i plænen, er det et sikkert tegn på, at vækstbetingelserne ikke er optimale for græsset.
Du er blevet anbefalet kalk og det er også med til at hæve pH i jorden og derved gøre betingelserne bedre for dit græs. Kalk gør det ikke alene og jeg vil anbefale dig, at du også giver det en god gang plænegødning, og i fremtiden ikke klipper græsset så kort. Derved får dit græs mere magt og kan overleve mosset.
Hvis du vil have mosset væk her og nu så kan Jernvitriol bruges og mosset bliver brunt med det samme. Dog skal du jo så i gang med riven bagefter.

Pas dog på ikke at få det på dine fliser, da de derved vil blive brune.

Med venlig hilsen
Michael Elnegaard, Home & Garden

Home and garden logo

Læs også: Sorte pletter på mahogni trappe

Har du et spørgsmål til Villaeksperterne, kan du skrive det til [email protected]

Tekst  Villaeksperterne

Foto  Penny Bun