Høje træer er ofte årsag til konflikt mellem naboer

1960´ erne og 1970´ erne var de årtier, hvor parcelhusbevægelsen rigtig tog fat, og hvor der over det ganske land blev opført masser af parcelhuse. Mange af ejerne kom fra lejligheder og havde ikke tidligere ejet fast ejendom, og med berettiget stolthed gik de i gang med at anlægge have. I forbindelse hermed blev der plantet træer, heriblandt bøg, eg og birk, som de jo kendte i forvejen. Træerne blev plantet i passende afstand fra terrassen, hvor man skulle nyde udelivet. Hyppigt skete plantningen op til naboens skel.

Nu har træer det jo med at vokse, og i dag 35 – 50 år senere er mange af disse træer blevet meget store. Hvor samme ejer har haft huset i hele perioden, opfattes disse træer ofte med stor veneration og er til daglig glæde.

For naboerne derimod er disse store træer imidlertid ofte til betydelig gene. Træernes løv, nåle, bog, agern og andre frugter samt smågrene falder ned i naboens have og skal fjernes om efteråret. Dette kan være slemt nok, men den værste gene er dog træernes skyggevirkning. Man ser ofte, at naboens terrasse henligger i skygge i en stor del af dagtimerne, således at man er ude af stand til at nyde solen, når den skulle være så elskværdig at skinne på terrassen. Dertil kommer, at planter og buske trives dårligt i skygge, medens mos i græsplænen har gode vilkår.

Med andre ord er der her en nærliggende mulighed for en konflikt mellem naboer.

Læs også: Et egetræ – til lyst og nytte

Bedst er det naturligvis, hvis disse problemer kan ordnes i mindelighed, således at man enes om fældning eller beskæring af træerne og derved fjerner eller begrænser generne. I mange tilfælde er en sådan mindelig ordning imidlertid ikke en farbar vej. Så må juraen tale.

En konflikt af denne art skal afgøres efter den almindelige naboret, der ikke er lovreguleret, men en dommerskabt ret som man udfinder, ved at se på de foreliggende domstolsafgørelser. Man kan sammenfatte denne retspraksis til, at en grundejer ikke må benytte sin ejendom på en sådan måde, at der påføres naboen ulemper, der går væsentlig ud over, hvad der efter en samlet bedømmelse af sagen findes rimeligt.

Når man ser på retspraksis, var det indtil for 15 – 20 år siden uhyre svært – ja nærmest umuligt – at få et træ fjernet med den begrundelse, at det skyggede på nabogrunden. I de senere år er der imidlertid sket en ændring af praksis, således at man må sige, at der er mulighed for at få sådanne træer fjernet. Indenfor juraen taler man om, at den naboretlige tålegrænse er overskredet, hvis retten giver medhold i en påstand om, at et træ skal fældes.

En anden naboretlig regel som er af betydning, når det drejer sig om skyggende træer, er reglen om, at grene fra et træ, der står tæt ved skel, som udgangspunkt ikke må overskride skellinien. I nogle tilfælde står træet så tæt ved skel, at en afskæring af grene i skellinien medfører, at træet ikke mere er levedygtigt.

Læs også: Det kan du gøre, hvis du lider under røgen fra din nabos brændeovn

Lad mig med nogle eksemplar illustrere denne nyere retspraksis:

Ved Østre Landsrets dom af 24. juni 2013 bestemtes, at 2 rødgraner, der var ca. 2o – 25 meter høje, og som stod henholdsvis 2 og 3 meter fra skellet, skulle fældes. Det blev lagt til grund, at træerne skyggede så meget på nabogrunden, herunder på terrassen og huset, at der stort set ikke var sol fra først på eftermiddagen til solnedgang. Der blev også lagt vægt på, at der var gener ved nedfald af nåle m.m., og at der ikke i området forefandtes andre lige så høje fritstående træer. Det forhold, at træerne havde været næsten lige så høje, da naboen opførte sit hus, kunne ikke føre til et andet resultat.

Ved Vestre Landsrets dom af 5. september 2012 (Ugeskrift for Retsvæsen 2013 side 48 ) skulle retten tage stilling til et stort egetræ, der stod 0,8 meter fra skel, og hvis grene ragede ca. 3,1 meter ind over skellet. Træet skyggede på nabogrunden, således at der ikke var sol på terrassen det meste af formiddagen. Dertil kom gener i form af nedfald af grene, blade og frugter. Byretten fandt, at generne var så betydelige, at træet skulle fældes. Træejeren ankede til landsretten og foretog inden sagen blev foretaget i landsretten en beskæring af træet. Landsretten fandt, at tålegrænsen efter beskæringen ikke var overskredet og bestemte, at træet ikke skulle fældes. Til støtte for afgørelsen anførte landsretten tillige, at der var flere store træer i området, og at egetræet allerede var stort, da den generede nabo købte sin ejendom. Denne landsretsdom indeholder tillige det meget vigtige punkt, at det bestemtes, at nogle grene som efter beskæringen fortsat overskred skellinien skulle afkappes i denne.

Læs også: Syngende træer i naturen

Ved Østre Landsrets dom af 17. december 2009 (Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 923) bestemtes det, at et ca. 25 meter højt poppeltræ, der stod ca. 1 meter fra skel, skulle stynes (hovedstammen skæres over og alle grene fjernes). Det blev lagt til grund, at der i sommerhalvåret i ca. 3 – 4 timer om eftermiddagen stort set ikke var sol i den sydvendte del af haven og på terrassen. Landsretten ændrede herved byrettens dom, hvorved træejeren var blevet frifundet. Der blev ikke taget hensyn til, at der var tale om et nybygget hus, og at ejeren ved erhvervelsen af grunden var bekendt med poppeltræets eksistens.

Et par ledetråde om nabotræer og hvad der skal til for at få dem fældet

Sammenfattende kan det fastslås, at der ikke er helt ringe muligheder for, at få et generende træ fjernet ved domstolenes hjælp.

  • Hovedbetingelsen er, at træet skygger i ret betydelig grad. Skyggen skal ramme en forholdsvis stor del af haven og må tidsmæssigt være af en vis varighed. Hvis varigheden er mindre end 3 timer, er det svært.
  • Gener ved nedfald af løv m.v. har betydning for den konkrete afgørelser, men der ses ikke at være domme, der er begrundet alene af denne gene.
  • Det er af betydning, om området er karakteriseret ved flere store træer, og om træet var der allerede, da naboen erhvervede sin ejendom.
  • Kan man dokumentere, at naboen udviser chikanøs adfærd, hjælper det på sagen.
  • Som anført kan man som udgangspunkt forlange alle grene, der overskrider skellinien, afkappet.

Det er den part, der kræver et træ fjernet, der har bevisbyrden for, at de naboretlige betingelser er til stede. Denne bevisbyrde bør søges løftet ved at der foranstaltes syn og skøn under retssagen. Dette sker ved en af retten udpeget fagkyndig person (f. eks en landskabsarkitekt eller anlægsgartner), der i en erklæring og som vidne i retten beskriver de konkrete omstændigheder, herunder naturligvis navnlig skyggevirkningen.

Læs også: 9 fede og gratis apps om naturen

Tekst  Af konsulent, fhv. dommer og advokat Ditlev Nielsen.