Hvorfor skal du egentlig have egen græsslåmaskine? Det giver dig mindre at opbevare, flere redskaber og bedre socialt liv at have lidt deleøkonomi med naboerne.

Pludselig opstår behovet, og du kunne virkelig godt bruge en trillebør en times tid. Eller en lang stige til at tjekke, om tagrenden er stoppet.

Men du har ingen af delene, for det er sjældent, du har brug for dem, de er halvdyre at anskaffe og er også pladskrævende.

Din nabo har både lang stige og trillebør, men til gengæld ikke en hækkeklipper, som du ligger inde med. Løsningen ligger lige for – del haveredskaberne med dine naboer.

Læs også: Undgå indbrud ved at gøre tyven utryg

 

Stadig flere danskere bliver i disse år lydhøre overfor argumenterne for deleøkonomi: Det er godt for miljøet, at vi ikke hver især anskaffer det samme, som vi sjældent bruger, og det er billigt.

De mest kendte eksempler på deleøkonomi er kørselstjenesten Uber og boligudlejningstjenesten Airbnb, men ideen om at dele, låne og leje sine ting billigt ud breder sig til mange andre områder – blandt andet til have- og husejere, der ofte kan se ideen med en fælles pulje af eksempelvis haveredskaber.

For hvilken haveejer har ikke savnet et særligt redskab eller en maskine til kortvarigt brug og været tvunget til enten at anskaffe det eller leje det hos en forhandler?

Læs også: Test: Sådan fjerner du lettest visne blade

Deleting

Hjælp til deleøkonomi

Den stigende interesse mærkes blandt andet hos ’Naboskab’, en dansk non-profit organisation, der arbejder for at gøre det nemmere at dele, bytte og genbruge ting – eksempelvis haveredskaber, fortæller projektleder Hanne Hjorth Jensen, der sammen med Kristoffer Ravnbøl stiftede foreningen i 2014.

“Både Kristoffer og jeg havde hver for sig oplevet, at vi tit manglede et eller andet, fx værktøj, køkkenmaskiner og sportsudstyr. Ting, som vi ikke havde råd til eller lyst til at anskaffe, for ikke at forbruge unødigt. Derfor tænkte vi, at vi skulle arbejde for, at flere deler deres ting.”

De unge stiftere var også stærkt motiverede af, at de gerne ville gøre noget for det sociale liv og det gode naboskab.

“Det kan være grænseoverskridende at banke på hos en nabo, man ikke kender, men hvis man har et ’Naboskab’, har man et sted at støde på sine naboer og noget meget konkret at tage udgangspunkt i og snakke om. Det er også de tilbagemeldinger, vi får fra vores brugere – det allervigtigste argument for at dele er for dem, at det giver et stort socialt afkast. Det betyder meget for livskvaliteten, at du har et godt forhold til dine naboer, og det kan blive hjulpet godt på vej ved at dele.”

Læs også: Naboens kat i vores havesofa

Et skab til deleting

’Naboskab’ har udviklet et fysisk skab, som er skabt til at rumme deleting og har en elektronisk lås, som brugerne kan åbne enten med en app via deres smartphone eller med en nøglebrik.

“Vi har i øjeblikket skabe ude 15 steder, men hvis eksempelvis et ejerlaug, en boligforening eller en grundejerforening i et villakvarter allerede har et skur eller lignende, som kan bruges til deleting, er det fint. Så får vi låsen monteret på det i stedet – vores formål er at få så mange som muligt til at finde sammen om at dele, ikke at få dem til at gøre det på en bestemt måde,” forklarer Hanne Hjorth Jensen.

’Naboskab’ tilbyder en standardpakke med deleting, der efter erfaringen er behov for, men overlader det også gerne til brugerne at fylde det med egne maskiner, redskaber, legesager, eller hvad man ellers vil dele.

Læs også: Vores skelpæl er forsvundet – hvad gør vi?

Naboskab

Hvem har fræseren?

Den elektroniske lås er dog central i konceptet, for den har den store fordel, at ’Naboskab’ kan aflæse, hvem der har været i skabet, når du står og skal bruge dele-havefræseren NU og den til din ærgrelse ikke har været i skuret i dagevis. Låsen gør det nemlig muligt at identificere, hvem der har lånt noget, så vedkommende kan kontaktes og blive mindet om, at den skal stilles retur.

“Mange ejerforeninger har tidligere erfaringer med at dele ting, men det kan svært at få til at fungere i længden, når noget går i stykker, eller nogen glemmer at returnere noget. Det hjælper vi med at holde styr på, ligesom vi har den service, at vi kan sørge for at redskaber, maskiner og andre deleting bliver erstattet eller repareret,” fortæller Hanne Hjorth Jensen.

Hun er sikker på, at tendensen med at dele vil blive endnu mere udbredt også i villakvarterne i de kommende år.

Og mange er allerede godt i gang, viser en undersøgelse, som Bolius – Boligejernes Videnscenter – fik foretaget sidste år. Halvdelen af boligejerne siger nemlig i undersøgelser, at de indimellem låner eller deler noget med naboerne.

Så der er ingen grund til at holde sig tilbage – din nabo vil sikkert gerne dele.

Læs også: Sådan slipper du af med mos i græsplænen

Kom i gang med deleøkonomi

Opret en mailliste eller Facebook-gruppe for dem, du vil dele med – måske er du allerede med et i fællesskab, fx et vejlaug, en grundejerforening eller et udvalg for kvarteret, som vil være oplagt at tage afsæt i. Ellers inviterer naboer til delefællesskab over de sociale medier, eller med en seddel i postkassen.

Afklar derefter, hvilke ressourcer I, som er interesserede, til sammen råder over. Det være sig i form af haveredskaber: hvem har en motorsavn, en sneskovl, en tromle? Eller måske legeredskaber og festartikler – stylter, kongespil, partytelte, klapstole?

Find også ud af, om nogle af medlemmerne har særlige kompetencer eller ressourcer, som de er villige til at stille til rådighed. Vil du eksempelvis vise dine naboer, hvordan din maskine virker, eller har du plads til at have deleting stående?

Hvis den kreds, du vil dele med, er tilstrækkeligt stor, kan du også overveje at kontakte ’Naboskab’, der tilbyder at hjælpe med at etablere og vedligeholde deleordningen – det koster fra 15.000 kr. for det første år og 6.000 kr. for de efterfølgende.

De boligejere, der deler mest med naboerne:

– Bor i parcelhus/villa

– Er over 60 år

– Bor i Region Sjælland

– Har kort/mellemlang videregående uddannelse

Kilde: Bolius

Læs også: Det er højsæson for nabostridigheder om skel

Tekst  Birgitte Aabo

Foto  Venligst udlånt af Naboskab