Sådan sparer du KASSEN på din næste plæneklipper

Står du og skal investere i en ny græsslåmaskine, kan det blive dyrt. Læs her hvordan du kan spare en masse penge på din nye investering.

Når sæsonen for græsslåning er over os, kan det for nogle betyde store omkostninger, hvis du skal ud og have en ny plæneklipper.

Læs også: Deleøkonomi med naboerne

Stor forskel på prisen

Den dag du står og skal vælge den rette plæneklipper for dig, er det en god idé at research lidt på nettet først.

Udover at kigge efter informationer, så du finder den rette græsslåmaskine til dine behov, kan det også være en god idé at tjekke, hvor mange forhandlere du kan finde din drømme plæneklipper hos.

Der kan nemlig tit være mange penge at spare, da flere af forhandlerne har store prisforskelle på den samme model. I gennemsnit kunne du i marts 2019 spare hele 35 procent, hvis du købte hos den billigste forhandler fremfor den dyreste.

Læs også: Har du det bedste realkreditlån?

Så meget kan du spare på batteridrevne plæneklippere

Ønsker du en batteridreven græsslåmaskine, kan du ved at sammenligne priserne for den ønskede model hos forskellige forhandlere gennemsnitligt spare 29 procent, og nogle gange også nå op på en besparelse på hele 59 procent.

Så meget kan du spare på benzindrevne plæneklippere

Er du mere til de benzindrevne græsslåmaskiner, kan du nemt også nå store besparelser. Gennemsnitligt kan du spare 31 procent, hvis du sammenligner den dyreste forhandler med den billigste. På nogle modeller kan du opnå en besparelse på op til 54 procent.

Så meget kan du spare på robotplæneklippere

Har du ikke tiden eller overskuddet til selv at slå græsset, kan der også være besparelser at hente, hvis du går efter de robotdrevne græsslåmaskiner. I visse tilfælde er prisforskellen mellem den billigste og dyreste forhandler hele 45 procent, og ligger gennemsnitligt på 23 procent.

Du kan læse mere om Pricerunners beregninger her

Læs også: Så meget stiger grundskylden i din kommune i 2017

Kilde: Pricerunner

Tekst  Nicole Hardt

Foto  Getty Images