Haven i Bjergene – mit nye haveeventyr

Så er jeg flyttet til mit nye hus og ikke mindst min nye have. I alt er grunden på 8.500 m2, hvoraf de 7000 m2 er skov. Og så løber der en lille bæk i baghaven. Jeg har det som et lille barn, der er blevet sluppet fri på en kæmpe lejeplads, begejstringen er stor, men det er næsten ikke til at finde ud af, hvor man skal starte, og tiden er kort, for lige om lidt banker vinteren på døren.

Læs også: Allerbedst at plante i efteråret

Jeg havde håbet, at jeg kunne have overtaget huset lidt tidligere, så jeg kunne have nået en masse i haven her i efteråret, men hushandlerne trak lidt ud, så nu må vi se, hvor meget jeg når. Formentlig bliver det ikke til så meget andet end at få alle mine medbragte planter i jorden og få sat lidt tulipan- og krokusløg, så jeg er helt sikker på, at der er noget kønt at kigge på til foråret.

Og måske er det også meget godt, at jeg ikke når så meget, for det giver til gengæld en bedre mulighed for at finde ud af, hvad der gemmer sig af forskellige planter i haven allerede. Normalt vil jeg altid råde nye haveejere til netop at vente lidt og se, hvad der kom frem af planter, før de begyndte at omlægge og nedlægge bede, og nu prøver jeg så lidt nødtvungent at følge mit eget råd.

Samtidig giver forsinkelsen mig også mulighed for at få justeret alle mine mange planer for haven, så de bedre matcher de faktiske forhold. Jeg havde kun set huset og haven en enkelt gang, da jeg gik i gang med at tegne og planlægge den nye have. Allerede nu kan jeg se, at der er nogle af planerne, der skal justeres. F.eks. havde jeg ikke taget højde for, at grunden skråner en hel del lige der, hvor jeg havde planer om at anlægge min nye køkkenhave, og jeg var heller ikke klar over, at det er her, at jorden er mindst frugtbar og kræver en del mere jordforberedende arbejde, end jeg havde forudset.

Sådan er det jo ofte, når planerne møder virkeligheden. Men det skal nok blive godt alligevel, og jeg glæder mig helt vildt til lidt efter lidt at få omdannet min nye kæmpe have til det have-paradis, som jeg ser for mit indre blik. Og jeg håber, at jer der læser med her, også vil synes, det er sjovt at følge med fra sidelinjen.

Læs også: Tidlige krokus – mine yndlinge …