Sommeraktuelt grej til huset og haven
Jaja, der er da stadig ting i hus og have, der skal fikses. Vi har alt grej til det her.
Men da du jo sikkert har været flittig hele foråret, er det nu tid til også at nyde – en kold øl, en dejlig grillmiddag, en hjemmelavet portion is.
AKKU-KLIPPER
Det er bøvlet og irriterende at flytte rundt på en ledning, når man klipper hæk. Vælg derfor i stedet en maskine, som får strøm fra et batteri. Bosch AHS 54-20 er en spritny, ikke-støjende hækkeklipper med stor rækkevidde, fin balance og kraftig motor, som klarer tykke grene. Pris ca. 1.400 kr. ekskl. batteri og lader. bosch.dk
Læs også: Godt grej til hus og have
JORD-ØLKØLER
Du behøver hverken køleskab eller strøm for altid at kunne byde dine gæster på en kølig øl – og selvom du har begge dele, er det en fed gimmick til havefesten at dreje en dåse op af jorden med den strømlinede ølkøler eCool. Beholderen, der rummer 24 dåseøl (eller sodavand), er 113 cm høj og vejer 12 kilo, graves nemt ned med jordbor i haven eller på terrassen. Pris 1.995 kr. ecool.dk
FLEXVANDSLANGE
Nu trænger planterne i haven snart til vand, og så er denne ekspanderende latexslange fra Adano ideel. Når du åbner for vandet, vokser slangen til det tredobbelte i længde og kan blive 15 meter lang. Når trykket mindsker, krymper slangen igen. Med sprøjtepistol med 8 indstillinger koster slangen 129 kr. haraldnyborg.dk
Læs også: Godt grej til hus og have
Du kender sikkert situationen: Du er ved at løsne en skrue, men den sidder så hårdt i, at du ødelægger sporet i skruens hoved. Mildest talt irriterende. Men med Matador skrueudtrækker kan du nemt løsne alle skruer. En virkelig ven i nøden. Pris cirka 130 kr. for et sæt med seks udtrækkere. bauhaus.dk
MINISAV
Med en savklinge på kun 120 mm kan denne kompakte og anvendelige sav bruges til meget mere end beskæring i haven. Tag den med på camping, hav den i værkstedet eller læg den i bilen. Savtænderne er fasede og specialslebet for at give et meget fint snit. Pris 80 kr. biltema.dk
Læs også: Godt grej til hus og have
ISMASKINE
Du bliver vejens mest populære person, når du sætter din hjemmelavede is på bordet og lader børnene (og de voksne)fylde deres tallerkener. Med Wilfa ismaskine laver du 1,5 liter på en time. Maskinen er helautomatisk og holder isen kold i op til 60 minutter, efter du har slukket for den. Pris 2.700 kr. wilfa.dk
BORDGRILL
Lav en gourmetmiddag for to i den geniale bordgrill Funktion – eller rist et par pølser, grill friske grøntsager eller pres en dejlig sandwich med ost og skinke mellem de to grillplader med non-stick belægning på 27 x 16,5 cm. Fås hos de fleste isenkræmmere. Pris cirka 700 kr. fh-as.dk
Læs også: Tips og tricks til din egen is
Tekst Leif Ericsson
Foto Diverse producenter