DET ER NU, du skal planlægge, hvordan haven med løg skal se ud til næste forår. Vi har her valgt 3 driftsikre hvide varianter af forårsløgblomster, der kommer igen år efter år og ikke skal røres igen, når først de er lagt i jorden. Et godt råd er at lade løgblomsterne visne helt ned, inden du fjerner toppen. Det giver næring til løget, og du får flottere blomster året efter.

Tulipan ‘Spring Green’

Smuk hvid tulipan med aftegninger af forårsgrønne striber. Stilfuld og anderledes tulipan. Bliver 40-50 cm høj og blomstrer i april.

spring green

Tulipan ‘Purrissima’

Meget driftssikker tulipan, som man ikke behøver at løfte en finger for, når den først er lagt. Den blomstrer år efter år med store, smukke cremehvide blomsteri marts – april.

tulipa purissim

Gammeldags Pinselilje ‘Recurvus’

Smukt forårsløg, der byder foråret velkommen. Pinseliljen har en fin krans af hvide kronblade, som omgiver en lille orange trompet. Pinseliljen bliver 40 cm høj og er et fantastisk naturløg, som er nemt at have med at gøre.

pinselilje

Tip!

Gå efter størrelsen, når du køber løg. De store løg har den største madpakke med til næste år, og du er sikker på et smukt resultat med masser af blomster.

Læs også: Læg forårsløg i græsplænen

Tekst  Gitte Højbjerg

Foto  Home & Garden