Lige nu bugner vores skovbunde med anemoner. Det flotte hvide tæppe kommer frem, inden de løvfældende træer springer ud og det bliver mørkere i skovbunden.

Anemoner vokser nemlig på den solenergi, de har gemt i knolde i rødder til, når de skal frem af jorden i foråret. Det er derfor vigtigt at anemonerne springer tidligt ud, fordi de skal nå at samle en masse ny energi, inden træerne springer ud.

Blomsten eller urten, som den i virkeligheden betegnes som, tilhører ranunkelfamilen. Det vil sige, at de er i samme familie som engblommer, engkabbeleje, juleroser, klematis og selvfølgelig ranunkler, som vi også kender som smørblomster.

Anemoner finds i hvide, gule og blå og specielt de blå er populære både i private haver og indendøre i potter til påske.

En sjov ting om anemoner er, at de er tvekønnet – dvs. både han og hun. De hanlige støvdragere sidder som gule knapper på tynde tråde i midten af blomsten. De hunlige støvfang og frugten sidder under støvdragerne midt i blomsten. Ofte bliver den hanlige og den hunlige del af blomsten klar på hver sit tidspunkt, så blomsten ikke når at bestøve sig selv.

Læs også: Forårsfrisk i boligen og i haven med Bellis

IMG_1871

Frugt

Den hvide anemones frugt er en lille grøn nød. Frugten har et olieholdigt vedhæng som myrerne godt kan lide at spise. Myrerne bærer ofte frugterne med sig væk fra planten. På den måde er de med til at sprede den hvide anemone.

Hvid anemone vokser i skove og krat. Den er almindelig i hele Danmark, undtagen i Nord og -Vestjylland.

En giftig plante

Alle anemonerne er giftige når de er friske. De indeholder et giftstof der hedder anemonol.

Jordstænglerne af hvide anemoner spises dog af rådyr i vinterhalvåret og er et vigtigt suppleringsfoder for dem.

IMG_1869

Læs også: Hornvioler er de første gæster på forårsterrassen

Tekst  Gitte Højbjerg

Foto  Gitte Højbjerg