Denne fantastiske blomst finder vi herhjemme flere og flere steder i butikkerne, så det er vist på tide, at give de gode fif til pasning og opbevaring af skærmliljen i krukker.

Den er ikke helt billig, men du kan få stor glæde af planten, efterhånden som den år efter år bliver større og mere frodig i sin blomstring.

Her får du 8 gode tips til flotte skærmliljer år efter år:

1. Vanding

Det der slår flest skærmliljer ihjel herhjemme er tørke. Vi bruger ofte planten som krukkeblomst og det er vigtigt at plante i store krukker og i leret jord, der holder lidt på vandet.

2. Dræn

Der må aldrig stå vand ved rødderne af skærmliljen. Sørg derfor for godt dræn med f.eks legakulger og huller i bunden af krukken.

3. Gødning

Giv planten gødning regelmæssigt henover sommeren, men den vigtigste gødning er den i efteråret – her danner skærmliljen nemlig næste års blomster. Ingen gødning i efteråret = ingen blomster året efter.

4. Klima

Skærmliljen tåler ikke frost og skal derfor opbevares frostfrit hele vinteren. Får den alligevel lidt frost visner den ned og nogle sorter kommer igen, mens andre ikke overlever.

Læs også: Hvorfor krukkejord uden sphagnum?

IMG_2145

5. Plads

Skærmliljer i krukker fylder med tiden krukken ud med sine rødder. Så er det tid til at give planten en større krukke, ellers kan den ganske enkelt vokse ud af krukken, dvs. knuse den.

6. Deling

Skal du dele din skærmlilje, kan du regne med at den nok ikke blomstrer i den efterfølgende sæson. Roden kan både vrides i stykker med fingrene eller skæres med en kniv og dette gøres bedst om foråret, når planten begynder sin vækst.

7. Pasning

Fjern visne blade fra planten, så de friske kommer til sin ret, klip også visne blomster af så langt nede på stilken, som du kan komme til.

8.Placering

Skærmliljen er rimeligt hårdfør mod vind og den elsker solskin.

IMG_2144

Skal du ud og finde denne fantastiske plante i havecentret, går den ofte også under betegnelsen ”Agapanthus”. Den findes i mange variationer af blå, lyseblå og helt over i kridhvide og der er både de storblomstrende og dværgvariationerne med lidt mindre skærme.

Læs også: Dronning Ingrids lyserøde pelargonier

Tekst  Gitte Højbjerg

Foto  Gitte Højbjerg