Spørgsmål om en dahlia knold der vokser sig større og større men ikke blomstrer

I foråret købte jeg forskellige dahlia-knolde og plantede dem alle i krukker. De er alle kommet fint og blomstrer så det er en fornøjelse.

Der var dog en grim ælling iblandt… og her kommer mit spørgsmål. Hvad i alverden er det for en plante, som er kommet op her?

Den har aldrig blomstret, bladene er helt anderledes end dahlia blade og den bliver større og større.

Med venlig hilsen

Gitte Jensen

Læs også: Dronning Ingrids lyserøde pelargonier

Svar

Kære Gitte

Tak for din mail.
Den grimme ælling, som du har fået i dine krukker er er Kejser-georgine eller træ-dahlia. Det er en Dahlia imperialis, den er svær at få i blomst på friland, da det bliver for koldt inden, den når at sætte blomster. Men har man den i en krukke og har mulighed for at sætte den lyst indendørs, så får den de yndigste lyserøde blomster i store løse klaser. Når den er afblomstret, så klippes den ned og stilles køligt, som alle andre Dahlia og behandler ligesom dem.
Så den grimme ælling bliver til en smuk svane, hvis den får den rette behandling.

God fornøjelse.

Med venlig hilsen

Michael Elnegaard

Home & Garden

Home and garden logo

Læs også: Spis dine dræbersnegle og kom af med de ekstra kilo

Har du et spørgsmål til Villaeksperterne, kan du skrive det til [email protected]