I forårsmånederne bugner butikkerne af dejlige løgblomster, lige til at tage med hjem og pynte op med inden døre.

Løg kan tilberedes på utallige måder, og det samme gælder løgblomster, som kan nydes alene eller blandede i skønne forårspotpourrier.

1-2-3 vupti! På få minutter kan du skabe en dejlig forårsstemning derhjemme med de søde, små løgblomster i potter.

Udbuddet er særlig stort netop nu, og potterne med de søde forårsbebudere fås i stort set alle supermarkeder, når du alligevel er ude at handle eller i havecentrene, der har et større og anderledes sortiment.

tulipaner

Læs også: Romantiske roser

Lav din egen forårskomposition

Det alsidige sortiment inden for løgblomster giver masser af muligheder for at nyde smukt afstemte forårsarrangementer med en lang række klassikere som fx perlehyacint, narcisser, Iris, krokus eller tulipaner.

hyacinthus

Brug løgblomster

Løgblomster er i knop, når du køber dem, og de er klar til at springe ud som farverige blomster, når de kommer hjem til dig, hvor de kan holde længe.

Det er meget enkelt at få foråret ind i stuerne, da løgblomster kan forblive i deres egne potter. Hvis du gerne vil sætte dit personlig præg på arrangementer, kan du naturligvis også plante dem om i dine egne krukker og vaser. Derudover er løgblomster ikke sarte og skal blot have en smule vand af og til.

På den måde er du selv med til at sætte forår på programmet.

Narcissus pseudonarcissus

Dobbelt glæde

Du kan få dobbelt glæde af de gæve forårsbebudere, hvis du kickstarter foråret med løgblomster inden døre.

Når du har nydt blomsterne indenfor, og de er rigtig godt i blomst, kan du sætte dem udenfor. Udviklingen på løgblomster stopper nemlig, når de sættes udendørs, hvorved deres levetid forlænges.

iris

Læs også: Dekorationer i haven

Tekst  Floradania

Foto  Floradania