Er du lidt nervøs ved at beholde eller fylde haven med giftige planter? Det er der ingen grund til. Du behøver på ingen måde at gå uden om de mest almindelige og ofte meget smukke giftige planter – bare du lærer dem at kende

Har du altid drømt om en storslået blåregn op ad muren eller hen over pergolaen – men har afholdt dig fra at plante den, fordi du har hørt, at den er giftig? Eller får hensynet til børn eller børnebørn dig til at modstå din svaghed for de kønne liljekonvaller eller den type nerier, der ellers bringer glade minder om jeres faste feriespot i Sydfrankrig?

Så er du mere forsigtig, end du behøver at være, lyder det fra overlæge Niels Ebbehøj, som er ekspert ved Bispebjerg Hospitals Giftlinjen – en direkte linje, som man kan ringe til, hvis man er bange for en forgiftning.

Læs også: Én plante kommer sjældent alene…

 

“Vi kan kort sagt dele danskerne op i tre grupper: De passende afslappede, de for lidt nervøse og de alt for nervøse,” siger Niels Ebbehøj.

De for lidt nervøse er ifølge overlægen dem, som drager ud i naturen og plukker løs og laver mad uden at vide, hvad de har med at gøre. De kan komme til at forveksle dødeligt giftige planter med spiselige urter, bær og rødder. De alt for nervøse er de haveejere, som fjerner alle giftige planter af frygt for, at børnene kommer noget til.

“Den passende afslappede holdning er at være opmærksom på, hvad der er giftigt og lære børnene ikke at spise det. Små børn smager på verden, og det sker der ikke noget ved, ikke engang med de mest giftige planter,” siger Niels Ebbehøj.

“Men når de begynder at lege ‘lave mad’, kan der ske ulykker. Det gør ikke noget, at Bamse drikker te lavet på digitalis, men hvis det i stedet er lillesøster, der skal smage, kan det godt give symptomer”.

Hans gennemgående råd til os haveejere er at lære giftplanterne at kende og fortælle børnene, hvordan de skal omgås dem. Og så i øvrigt rette vores påpasselighed mod andre steder på matriklen:

“Der, hvor der virkelig er fare på færde, er i skure, udhuse og kældre, hvor vi gemmer kemi og hælder det om på fx sodavandsflasker. Der ser vi dødsfald, fordi et barn, hvis det drikker fra en sodavandsflaske, ikke bare smager, men drikker for tørst. Og her kan selv én slurk være dødbringende,” advarer Niels Ebbehøj.

Læs også: Skab rum i haven

9 giftige planter, du skal være varsom med

Venusvogn/stormhat

Aconitum

Her er en af de planter, du gerne må være lidt nervøs over for. Den smukke staude er en af Europas giftigste planter og kaldes også ‘giftplanternes dronningemoder’. Den har været brugt til både selvmord (også i Danmark), mord og henrettelser, lige som der er eksempler på dødsfald, hvor mennesker ved en fejl har spist af den. Heldigvis smager den grimt, men alle dele af den er giftige, og det anbefales også at bære tætte handsker, når man håndterer frøene eller andre dele af planten, da giften kan trænge ind gennem huden og give irritation.

Forholdsregler ved indtagelse: Giv om muligt væske. Fremkald straks opkastning. Kontakt 112.

Venusvogn / Stormhat

Liljekonval

Convallaria majalis

Alle dele af den smukke liljekonval er meget giftige, og forgiftninger har haft dødeligt udfald. Har man fulgt med i TV-serien ‘Breaking bad’ spiller et mord med bær fra en liljekonval også en rolle. Bærrene kan se indbydende ud for børn, men de senere år er det især blevet bladene, som udgør en fare. De kan let for ukyndige forveksles med bladene fra de eftertragtede ramsløg. De kan vokse side om side i parker og haver.
Forholdsregler ved indtagelse: Kontakt læge, hvis mere end 5 bær, blomsterklokker eller andre plantedele er indtaget.

Liljekonval

Bittersød natskygge

Solanum dulcamara

Den lille klatreplante har små gule og lilla blomster. I løbet af sommeren udvikler de sig til røde bær, som ligner miniature-tomater. Det er ikke så sært, for de er i familie. Den største fare her er, at bærrene virker indbydende på børn, og de smager først sødt, før de bliver bitre i munden.

Forholdsregler ved indtagelse: Giv væske. Kontakt læge, hvis mere end et par bær eller andre dele af planten er indtaget.

Læs også: Hvilke planter stortrives i dit badeværelse?

Høst-tidløs/nøgen jomfru

Colchicum autumnale

Høst-tidløs ligner krokus, men blomstrer i efteråret. Det er en giftig plante, som har adskillige dødsfald på samvittigheden, blandt andet i Tyskland, hvor flere har forvekslet bladene fra den giftige plante med bladene fra ramsløg, ganske som tilfældet er med liljekonval. For den ukyndige kan det være svært at se forskel.

Forholdsregler ved indtagelse:: Giv om muligt væske. Kontakt Giftlinjen 82 12 12 12 for risikovurdering.

Nøgen jomfru

Digitalis/fingerbøl

Digitalis purpurea

I dag dyrkes digitalis som prydplante, men oprindeligt har den været en vigtig plante blandt lægeurter, fordi den virker stimulerende på hjertet i de rigtige mængder. I dag er den erstattet af syntetisk fremstillede lægemidler, fordi det er langt sikrere og lettere at dosere. Den er meget giftig, særligt bladene, men forgiftninger er sjældne, selv om der er set alvorlige forgiftninger i forbindelse med medicinsk brug.

Forholdsregler ved indtagelse: Giv væske. Kontakt Giftlinjen 82 12 12 12 for risikovurdering

Fingerbøl

Nerie

Nerium oleander

Den smukke nerie kendes fra rejser sydpå, og den er også blevet en populær stue- og sommerterrasseplante i Danmark. Den er imidlertid meget giftig, det gælder også de tørrede blade. Et enkelt blad kan give en alvorlig forgiftning, og det kan være farligt for børn at sutte på plantedelene.

Forholdsregler ved indtagelse: Giv væske. Kontakt Giftlinjen 82 12 12 12 for risikovurdering.

Læs også: Smuk stueplante der renser luften

Pebertræ

Daphne mezereum

Det lille pebertræ eller peberbusk er populær i danske haver, fordi den blomstrer med lyslilla duftende blomster, mens vinteren knapt er overstået. Hele planten er giftig, men den største fare er de lysende røde modne bær, som sidder i klaser og ligner ribs. De virker indbydende på børn. Alvorlige forgiftninger er dog sjældne. Kontakt med blade og andre dele af planten kan give rødme og hævelser på huden.

Forholdsregler ved indtagelse: Giv væske. Kontakt læge, hvis mere end et par frugter eller andre plantedele er indtaget. Vask huden med sæbe og vand.

Pebertræ

Havebønne

Phaseolus vulgaris

Vi dyrker bønner i køkkenhaven, så det kan virke underligt at betragte bønner som en giftplante. Men rå bønner indeholder et kraftigt giftstof – det er også derfor, at tørrede bønner skal koges møre ved høj temperatur, før de må bruges. Forgiftninger efter rå bønner er ikke helt ualmindelige og kræver nogle gange lægebehandling.

Forholdsregler ved indtagelse: Giv væske. Kontakt læge, hvis der er indtaget flere rå eller tørrede bønner.

Havebønne

Blåregn

Wisteria sinensis

I takt med at klimaet er blevet varmere i Danmark har den kønne klatreplante blåregn fået bedre betingelser. Den indeholder et særligt giftstof, særligt i bælge og frø, men alvorlige forgiftninger er sjældne.

Forholdsregler ved indtagelse: Giv væske. Kontakt læge, hvis mere end et par frø eller andre plantedele er indtaget.

Blåregn

… og 3, du ikke behøver at være så bekymret for

Snebær

Symphoricarpos albus

Snebær er giftige, men der skal mange bær til, før der er forgiftningsfare. Som regel holder børn op med at spise bærrene, før de risikerer alvorlige symptomer. Huden kan blive irriteret af saften.

Forholdsregler ved indtagelse: Kontakt lægen, hvis et barn har spist mere end fem-ti bær, og vask huden, hvis den er blevet irriteret af saften.

Snebær

Liguster

Ligustrum

Liguster får, hvis den ikke bliver klippet ned, sorte bær, som bliver siddende hen over vinteren. Bærrene er giftige, men det er sjældent, at børn spiser så mange af dem, at det giver problemer.

Forholdsregler ved indtagelse: Kontakt læge, hvis barnet har spist mere end ti bær.

Liguster

Ærtetræ

Caragana

Frøbælgene på ærtetræ og den nære slægtning sibirisk ærtetræ ligner bælgene på guldregn og forveksles ofte. Men hvor guldregn er giftig og kræver lægekontakt efter indtagelse, er ærtetræ ufarlig. Bælgene ligner på begge typer planter ærtebælge, men hvor guldregn har ujævne og bulede bælge, er bælgene på ærtetræ slanke og jævne.

Forholdsregler ved indtagelse: Kontakt lægen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt barnet har spist frø af ærtetræ eller guldregn.

Ærtetræ

Læs mere på giftlinjen.dk

Læs også: Spis havens blomster

Tekst  Susanne Sayers

Foto  Home & Garden, Anne Jespersgaard, Gitte Højbjerg